Berlingske Business

Dårlige betalere tørres af på elselskaber

Elselskaber hænger på regningen for energiafgifter, når deres kunder går konkurs. I nogle tilfælde er det direkte en god forretning.

De lokale elselskaber taber millioner på at optræde i rollen som opkræver for Skatteministeriet. Elselskabernes brancheorganisation, Dansk Energi, har nu rejst sagen over for skatteminister Svend Erik Hovmand, men trods en vis forståelse har Skatteministeriet ingen planer om at ændre reglerne.

Når en virksomhed går konkurs, rammer det ikke Skatteministeriet, at selskabet ikke har betalt energi- og CO2-afgifter. På dette område er elselskaberne nemlig forpligtet til at betale afgifterne til statskassen, såsnart der er udstedt en faktura. Selv i de tilfælde, hvor virksomhederne er fritaget for energiafgifter, kan en konkurs være en dyr affære for det lokale elselskab. Også her skal netselskabet nemlig i første omgang indbetale de skyldige afgifter til statskassen. Herefter kan virksomheden - som er blevet til et konkursbo - få refunderet afgifterne. Selv om det er elselskabet, som reelt har betalt afgifterne, har elselskabet ingen forrang for de øvrige kreditorer. For de øvrige kreditorer bliver plasteret på såret lidt større, og elselskabet må affinde sig med at få samme procentsats som alle andre, når boet er gjort op.

Et eksempel er Stålvalseværkets konkurs i 2002. I alt kostede konkursen NESA 48 mio. kr., heraf var 17 mio. energiafgifter, som NESA måtte betale til staten. Disse afgifter bliver efterfølgende refunderet, men selv om NESA aldrig har modtaget pengene fra Stålvalseværket, refunderes afgifterne til konkursboet, og i sidste ende må NESA affinde sig med de 20-30 procent af de skyldige beløb, som det ser ud til, at der bliver til kreditorerne.

Mens et stort selskab som NESA kan bære et sådant tab, kan de nuværende regler trække tæppet væk under et lille lokalt netselskab, som huser en enkelt stor energiforbrugende virksomhed. På årsplan koster det netselskaberne 55 mio. kr., at de hænger på afgiftsbetalingen for konkursramte selskaber, oplyser Dansk Energi.

At Skatteministeriet har et stort talent for at tørre dårlige betalere af på andre understreges af et nyt lovforslag på området. I forslaget lægger Skatteministeriet op til såkaldt nettoafregning, så de store energitunge virksomheder, der er fritaget for afgift, ikke først skal betale energiafgiften til netselskabet og derefter have refunderet afgiften fra staten.

Men skatteministeriet lægger op til, at de lokale skattemyndigheder kreditvurderer virksomhederne og frasortere dårlige betalere. På den måde er det elselskaberne, der sidder med den økonomiske risiko for et tab.

Chefkonsulent Lene Skov Henningsen fra Skatteministeriet oplyser, at ministeriet har modtaget henvendelsen fra Dansk Energi, men den får ingen betydning for lovforslaget, som ventes fremsat på fredag.

»Det er ikke et spørgsmål om, hvem der skal hænge på regningen, men elselskaberne har en række muligheder som vi ikke har. De har kendskabet til virksomhederne og kan kræve forudbetaling, ligesom de kan bruge det ultimative våben, nemlig at lukke for leverancerne,« siger hun.

Hun erkender, at det kan virke urimeligt, at de øvrige kreditorer faktisk opnår en fordel, når elskabet må betale en energiafgift til staten, som efterfølgende refunderes til et konkursbo.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen