Berlingske Business

Combus-skandale blev afværget

Halvdelen af Combus gik til Connex, hvor direktøren mener, at Arriva løste et kæmpe problem ved at købe Combus for en hundredelap.

Mens Danske Busvognmænd jubler over EF-domstolens dom mod Danmark i statsstøttesagen om Combus og kræver den ulovlige statsstøtte på 500 mio. kr. tilbagebetalt, så har en af de store aktører i busbranchen et ganske andet anden syn på, hvad der skete, da Arriva købte det fallerede selskab i 2001 for 100 kroner.

Adm. direktør i busselskabet Connex, Hans Christian Baunsøe, siger:

»Alternativet til Arrivas køb af Combus med 3.500 ansatte havde været en kæmpeskandale i den offentlige trafik i Danmark. Bustrafikken var simpelthen gået i stå i Danmark og i særdeleshed i København. De elendige kontrakter, Combus havde, skulle have været genforhandlet i måneder, og det havde været en dyr affære for de offentlige udbydere.«

Hans Christian Baunsøe kender Combus indefra, da Connex kort efter Arrivas handel med staten, købte halvdelen af selskabets aktiver.

Tabersag
»Det her er og bliver en tabersag for alle undtagen juristerne måske. Combus pressede priserne i bund i branchen, hvad man kan se af regnskaberne, staten måtte træde til med økonomisk støtte til sit dårligt drevne busselskab og nu skal regningen måske betales tilbage af andre. Jeg er ikke sikker på, at politikerne er klar over, at de har været med i det spil, men det er tilfældet. Dertil kostede Combus ekspansion et par hundrede små solide danske busselskaber livet.«

EU-retseksperter har fastslået, at et tilbagebetalingskrav for ulovlig statsstøtte følger aktiviteten og ikke nødvendigvis selve det selskab, der er handlet med. Om tilbagebetaling siger Hans Christian Baunsøe:

»Vi kan ikke sige, at vi har dækket os af, men vi har lavet en ganske almindelig handel med aktiver. Vi er ikke involveret i nogen selskabssag og heller ikke i nogen tilbagebetalingssag. Det er alene en mellemværende mellem Combus A/S eller Arriva og den danske stat.«

Endnu er der ikke rejst et tilbagebetalingskrav og EU-Kommissionen, der tidligere tillod støtten, er gået i tænkeboks.

Dagbladet Børsen skrev i går, at det er advokatfirmaet Bech-Bruun Dragsted, som har ydet Arriva advokatmæssig bistand forud for købet, og at en regning kan ende hos advokatfirmaet. Der er dog forsat en del brikker, der skal fald på plads, hvis det bliver tilfældet. Og endnu før det sker, er der givet masser af arbejde til juristerne.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen