Berlingske Business

Combus-dom kan påvirke salg af TV2

Arriva må betale, og regeringen skal skynde sig at lægge afstand til Combus-sagen, lyder en eksperts vurdering af Combus-dommen.

INTERVIEW

Det er langtfra hverdagskost, at den danske stat taber sager om ulovlig statsstøtte, som det var tilfældet med dommen i Combus-sagen ved EF-domstolen forleden. Ekspert i konkurrenceret, Peter Vesterdorf, Håndværksrådet, skrev i 2002 bogen Statsstøtte. Han har hjulpet De Danske Busvognmænd med sagen mod staten og giver her bud på, hvad sagen kan bruges til, og hvordan den nu vil udvikle sig

Hvad kan Combus-dommen bruges til?

»For det første kan vognmændene få fastslået, at de havde ret, når de følte og føler sig dårligt behandlet af staten. Dernæst kan dommen bruges præventivt i konkurrencen som sådan, så staten tænker sig om. Et vink med en vognstang eksempelvis med et kommende TV 2-salg, hvor man skal passe på og forstå, at statsstøttereglerne er der og skal tages alvorligt. Dommen er en styrkelse af forholdet mellem offentlig og privat, hvor det offentlige ikke må forfordele nogen, og at det, der så sker, skal være lovligt. Dertil kommer, at staten skal kræve pengene tilbage og det vil genoprette forholdet mellem modtagerne og taberne. Tillige vil det sikre et grundlag for erstatning, men det kræver civile søgsmål.«

Staten har i forbindelse med salget af Combus stillet »ubegrænsede garantier« overfor køber, altså Arriva, i forbindelse med eventuelle krav fra blandt andre EU. Kan den danske stat i realiteten gøre det ?

»Staten skulle, hvis disse garantier skulle træde i kraft, have anmeldt dem til EU-kommissionen, og garantierne skulle være godkendt. Det tvivler jeg på, at de er, og ubegrænsede garantier, den er helt gal.«

EU er overnational, og dommen er faldet ved EF-domstolen, da det er en EU-forordning, der er overtrådt. Hvad betyder det i praksis i forholdet til Danmark eller et andet medlemsland ?

»EU-retten har simpelthen forrang i forhold til dansk lovgivning, og statsstøttereglerne skal overholdes. Så enkelt er det.«

Kan Arriva som køber af Combus ikke blot sige, at man har fået en godkendelse fra EU-kommissionen af støtten forud for handlen, og så må den danske stat og EU-kommissionen udrede resten ?

»Nej, det kan Arriva ikke. Arriva skal efter min mening tilbagebetale den ulovlige støtte på knap 500 mio. kr. De købte med fuld viden aktierne og kendte til risikoen for at tabe sagen. Det indgik i den pris, de betalte, derefter må Arriva selv bære risikoen og risikere tilbagebetaling. Man kan heller ikke med mere eller mindre sindrige selskabsretlige konstruktioner - eksempelvis ved at tømme Combus-selskabet for aktiver og derefter kalde selskabet for noget andet - slippe for et tilbagebetalingskrav.«

Hvad er efter din vurdering det videre forløb i sagen ?

»Et forsøg på ny beslutning er næppe mulig jævnfør den grundige dom, der har taget højde for det hele og reelt påtaget sig at sige, hvordan EU-kommissionen skulle have afgjort sagen. Det vil næppe være populært hos dommerne med en ny sag ved EF-domstolen. Busvognmændene har i øvrigt sagt, at de i så fald vil anlægge sag igen. Bemærk, at retten tydeligvis bevidst valgte at gå ind i substansen og ikke blot valgte at lade Kommissionens godkendelse af støtten annullere på grund af procedurefejl.«

Hvad bør regeringen gøre nu ?

»Regeringen bør sige, det er Arrivas egen risiko. Arriva fik Combus til en lav pris og med gode aktiver med eksempelvis busser til udsalgspris - og regeringen skal EF-retligt kræve ulovlig statsstøtte tilbagebetalt. Det må være den borgerligt-liberale regerings politik at tage afstand fra brug af ulovlig, konkurrenceforvridende statsstøtte. Regeringen bør i lyset af EF-domstolens klare afgørelse lægge distance til denne sag, som den arvede fra den tidligere regering.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen