Berlingske Business
07:53Dansk høreapparatskæmpe havde stærkt 2017

Civiløkonomer ønsker lov om barselsfond

Regeringen bør lovgive om en barselsfond, mener civiløkonomerne, der traditionelt har et stærkt tilhørsforhold til de borgerlige partier.

De borgerlige ministre er tøvende over for at lovgive om en barselsfond. Men blandt nogle af deres mest trofaste vælgere, civiløkonomerne, er mere end to tredjedele positivt indstillet over for etableringen af en barselsfond.

Det viser en undersøgelse, som foreningen Civiløkonomerne har foretaget blandt et repræsentativt udsnit af deres medlemmer.

»Næsten alle vores medlemmer er privatansatte, og det er typisk dem, der oplever den største usikkerhed i forhold til barsel. Når man samtidig tager i betragtning, at vi har en meget ung medlemsskare, synes jeg ikke, det er så overraskende,« siger Rasmus Enemark, chefkonsulent hos Civiløkonomerne.

Ønsker lovgivning
Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har tidligere sagt, at han helst ser, at arbejdsmarkedets parter selv løser problemet med en barselsfond. Og Det Konservative Folkeparti har svært ved at beslutte sig for, om det er bedst at lovgive eller lade parterne om den sag.

Rasmus Enemark mener imidlertid kun, der er én god løsning.

»Vi går ind for én central barselsfond, som der lovgives om,« siger han.

Civiløkonomernes undersøgelse viser, at kun 11 pct. af medlemmerne er negative over for en barselsfond. Blandt medlemmer over 45 år er der også et flertal, ligesom et flertal går ind for, at fonden skal finansieres ved at opkræve en lønsumsafgift.

Pligt til orlov
45 procent af kvinderne og 34 procent af mændene mener desuden, at mænd i lighed med kvinder bør have pligt til at holde barselsorlov.

»Det er jeg meget overrasket over, netop fordi vi bruger ordet pligt. Men det skyldes nok mændenes oplevelse af, at deres arbejdsgivere er modvillige over for, at de tager barsel. Hvis de har pligt til det, er de ude over det problem,« siger Rasmus Enemark.

Undersøgelsen er gennemført ved hjælp af Civiløkonomernes internet-baserede spørgepanel, som bygger på 591 repræsentativt udvalgte medlemmer. 51 procent har svaret.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen