Berlingske Business
17:42

Centralbankerne venter bedre tider

Fremgang: Utvetydige tegn på fremgang i industrien og langt bedre udsigter for verdensøkonomien får nu centralbankerne til at stramme pengepolitikken. Først ud af busken kom den svenske nationalbank, men andre vil følge trop.

Efter mere end et år med massive rentenedsættelser træder centralbankerne nu på bremsen.

I går hævede den svenske Riksbank - som den første - sin toneangivende rentesats med 0,25 procentpoint.

Den konjunkturfølsomme svenske økonomi er kommet godt gennem krisen med lav ledighed og solide vækstudsigter og mærker allerede nu, at efterspørgslen går mod bedre tider blandt andet i USA. Stramningen af pengepolitikken sker således for at dæmpe aktiviteten og dermed forebygge et pres på priserne.

Rentestramningen var ventet og formentlig ikke den sidste af slagsen.

»Efter at have skudt ved siden af deres inflationsmål de sidste syv måneder forventer vi, at Riksbanken vil være meget ivrige for at udstråle troværdighed og reagere meget hurtigt, når der opstår risiko for inflation,« skriver den amerikanske investeringsbank Morgan Stanley i en kommentar.

Den amerikanske centralbank indledte de massive rentenedsættelser, som også skyllede hen over Europa, i januar sidste år.

Siden er den amerikanske rente sænket 11 gange i træk fra 6,5 til 1,75 procent.

Men siden årsskiftet har nøgletal på nøgletal gjort det tydeligt, at verdens største økonomi langt fra var så hårdt ramt som centralbankchef Alan Greenspan og hans kolleger frygtede. At centralbankchefen under det bemærkelsesværdige skifte havde mere end almindeligt svært ved at bestemme sig for, hvor han mente, økonomien var på vej hen, afspejler sig i hans udtalelser fra januar i år og frem. Først så han faresignaler, så proklamerede han et vendepunkt for siden at advare på ny.

På det seneste er optimismen dog vendt tilbage til Greenspan, og det ses som udtryk for, at han vil føre en mere neutral pengepolitik.

Dominoeffekt

Svenskerne kom dog først med rentenedsættelsen, og mange andre vil følge efter. Det pengepolitiske skifte ser eksperterne som det endegyldige tegn på, at den alvorlige lavkonjunktur er forbi, før den overhovedet kom i gang.

Danske Banks økonomer peger blandt andet på, at krisen i industrien er forbi. I en ny analyse vurderer banken, at industriproduktionen vil stige pænt i den kommende tid.

»Industriproduktionen passerede bunden allerede i december. Vendingen kommer tidligere og er stærkere, end vi ventede så sent som i februar, og på den baggrund har vi opjusteret vores vækstforventninger for USA i år fra 1,3 procent til 1,9 for 2002,« siger Carsten Valgreen, afdelingsdirektør i Danske Bank.

Træerne vokser dog ikke ind i himlen. For mens industrien er på vej frem, vil vendingen ifølge Carsten Valgreen ikke udløse et forbrugsboom.

»Vi fastholder, at USA i år kommer til at opleve en splittet historie. Industrien kommer til at vise stærke tal især på kort sigt, det gør forbruget dog ikke,« siger Valgreen, der venter det, han kalder et halvblødt amerikansk opsving med en behersket vækst på tre procent i 2003.

Da lavkonjunkturen satte ind, var det bemærkelsesværdigt, at Europa og USA fulgtes ad mere synkront, end økonomerne har set tidligere. Tillidsindikatorerne og aktiemarkederne reagerede negativt stort set samtidig, og nu tyder meget på, at de store økonomier fortsætter pardansen.

Lidt at give af

»Jeg tror, at den amerikanske centralbank har hævet sin toneangivende rentesats med 1,25 procentpoint inden årets udgang, og den europæiske centralbank vil inden august hæve sin rente med 0,5 procentpoint. Centralbankerne skal normalisere pengepolitikken i takt med, at konjunkturerne normaliseres. Ellers har de ikke noget at give af, hvis der pludselig kommer en uventet nedgang i konjunkturerne,« siger Teis Knuthsen, chefstrateg i den svenske storbank SEB.

Carsten Valgreen hæfter sig ved, at nøgletallene peger på, at Europas industriproduktion vil stige.

»Den vigtigste årsag til, at vi tror på en hurtigere og lidt kraftigere vending i euro-områdets industriproduktion, er netop, at indikatorerne peger meget stejlt op. Vi har derfor opjusteret vores skøn for den økonomiske vækst i Euroland med 0,3 procentpoint i både 2002 og 2003 til henholdsvis 1,4 og 2,5 procent,« siger Carsten Valgreen.

mbh@berlingske.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen