Berlingske Business

Case: Læren fra oliekrisen

Keynes og hans ligesindede - og i 1950erne og 60erne ville det sige langt de fleste økonomer - havde ikke svært ved at overbevise politikerne om, at de nærmest havde en moralsk pligt til at bruge løs af pengene i dårlige tider. Og årene efter Anden Verdenskrig var præget af stor optimisme omkring mulighederne for at guide økonomien uden om lavkonjunkturer. At tilstræbe fuld beskæftigelse blev en offentlig pligt, som herhjemme blev skrevet direkte ind i Grundloven i 1953.

Men allerede i begyndelsen af 1960erne begyndte monetaristiske økonomer som amerikaneren Milton Friedman at advare om, at festen ikke kunne fortsætte. Det var kun tilsyneladende, at man kunne sikre sig mod lavkonjunkturer ved at tillade inflation, mente de. Og de fik ret.

I januar 1974 blev olieprisen mere end tredoblet. Det sendte hele den vestlige verden ud i en lavkonjunktur, og politikerne greb ned i den sædvanlige værktøjskasse af ekspansiv politik. Herhjemme gennemførte Anker Jørgensens regering for eksempel en midlertidig momsnedsættelse (MIMS) i 1975.Ideen var, at den skulle få danskerne til at fremrykke indkøb af for eksempel møbler og vaskemaskiner, så der kunne komme gang i hjulene.

Men det virkede bare ikke denne gang. Der var ikke den ledige kapacitet i økonomien, som politikerne troede.

Effekten af MIMSen blev således bare en kraftig stigning i importen, som lagde grunden til de massive betalingsbalanceproblemer, der plagede dansk økonomi de følgende 15 år.

Og, ganske som monetaristerne havde forudset, accelererede inflationen, uden at beskæftigelsen steg. Og prisstigningerne blev endnu værre, da verden blev ramt af den anden - og langt mere alvorlige - oliekrise i 1979. Men da havde politikerne lært lektien. Inflationen måtte bekæmpes, om det så skulle koste arbejdspladser. Der var ikke andet at gøre, for de gamle værktøjer virkede alligevel ikke.

Og, ganske som monetaristerne havde forudset, accelererede inflationen, uden at beskæftigelsen steg. Og prisstigningerne blev endnu værre, da verden blev ramt af den anden - og langt mere alvorlige - oliekrise i 1979. Men da havde politikerne lært lektien. Inflationen måtte bekæmpes, om det så skulle koste arbejdspladser. Der var ikke andet at gøre, for de gamle værktøjer virkede alligevel ikke.

Også det fik vi et godt eksempel på i Danmark. Da Schlüter-regeringen kom til magten i 1982 gik den straks i gang med en kraftig opstramning af de offentlige finanser og en afskaffelse af den automatiske dyrtidsregulering. Ifølge gængs keynesiansk tankegang skulle det betyde fald i aktiviteten og endnu højere arbejdsløshed. Men det virkede lige modsat.Forklaringen var, mener de fleste i dag, at regeringen genoprettede troværdigheden af den økonomiske politik. Erhvervslivet turde atter investere, og pengene strømmede ind fra udlandet, hvorved obligationsrenten faldt drastisk.

Erfaringen fra 70erne betød, at Keynes var i unåde i 80erne. Den politiske dagsorden kom til at handle om stabilitet, troværdighed og strukturreformer i stedet for konjunkturudglatning. Men nu er pendulet ved at svinge tilbage igen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen