Berlingske Business

Carlsberg melder om bedre styr på gøgeungerne

Carlsberg melder om bedre   styr på gøgeungerne - 1
Efter flere år med uro omkring Carlsbergs datterselskaber bebuder´koncernchef Nils Smedegaard Andersen helt anderledes positive tal fra <br>Schweiz, Polen og Tyrkiet.<br>Arkivfoto: Linda Henriksen

Carlsberg tjener nu lige så meget i Schweiz som i Danmark. Gælden på 27 mia. kr. bør ikke bekymre, mener Carlsberg, som synes at have fået styr på sine problembørn. Datterselskaberne i Polen og Tyrkiet er også blevet lønsomme.

Analytikere og presse kan efter Carlsbergs opfattelse sove roligt om natten efter opkøbet af tyske Holsten samt norske Orklas andel af det danske brygeri.

Trods en gæld på 27 milliarder kroner fastslår bryggeriets topchef Nils Smedegaard Andersen, at historien viser, at Carlsberg magter at få styr på sine problembørn.

I løbet af blot to til tre år er det lykkedes ølgiganten at få en lønsom drift i sine tre datterselskaber, det vil sige schweiziske Feldschlösschen, polske Carlsberg Okocim og tyrkiske Türk Tuborg.

Med en samlet omsætning på godt otte milliarder kroner er de tre tidligere gøgeunger begyndt at give afkast. Solstrålehistorien er Carlsbergs schweiziske selskab, der er kommet længst med restruktureringen.

»Feldschlösschen tjener i dag nogenlunde det samme som Carlsberg Danmark. Det er en supervirksomhed,« siger Nils Smedegaard Andersen, administrerende direktør for Carlsberg-koncernen.

Den nu danskejede storkoncern omsatte sidste år for 47 milliarder kroner. Overskuddet efter skat var på 1,7 milliard kroner.

Det engelske datterselskab Carlsberg-Tetley indbringer størst indtjening og overskud efter skat til moderselskabet. Lige i hælene på Carlsberg-Tetley kommmer Carlsberg Danmark og Feldschlösschen som nummer to og tre. Reorganiseringen af bryggeriet i Schweiz er kommet længst, men Polen og Tyrkiet er også blevet rentable forretninger, hvor Carlsberg satser på at tjene flere penge end i dag.

Carlsberg blev i starten mødt af problemer og skepsis fra presse og aktieanalytikere. Efter at selskaberne de tre steder har gennemgået en gennemgribende reorganisering og en turn around af drift og ledelse, har Carlsberg bevis for, at det kan lade sig gøre at lave skrantende og underskudsgivende bryggerier om til lønsomme virksomheder med stigende afkast.

Carlsberg oplyser ikke konkrete tal for indtjeningen i Schweiz, England og Danmark, mens de tyrkiske og polske selskaber er børsnoterede. Okocim i Polen havde i 2001 et underskud før skat og afskrivninger på 180 mio. kroner, og resultatet var i 2003 vendt til et overskud på 64 millioner kroner.

»På det polske marked har vi haft en kolossal lancering af Carlsberg, der i dag er Polens ledende, internationale mærke foran hollandske Heineken. I 2001 solgte vi 3.000 hektoliter. Inden for de seneste 18 måneder har vi solgt 200.000 hektoliter Carlsberg,« siger Nils Smedegaard Andersen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen