Berlingske Business

Byggesjusk med den fri konkurrence

Byggeindustrien har haft svært ved at leve op til de fair-play regler, som fremgår af Konkurrenceloven. Senest blev LK A/S fældet i en principiel sag, og Konkurrencestyrelsen venter flere straffesager mod branchen. Manglen på fælles europæiske standarder besværliggør kampen mod kortslutning af den fri konkurrence.

Trods kartelbøder og domme for misbrug af monopolligennde status i byggebranchen, ser Konkurrencestyrelsen kun små forbedringer af konkurrencen i branchen, der koster de danske forbrugere dyrt.

I fredags fik myndighederne Konkurrenceankenævnets ord for, at LK A/S - der har produceret stort set hver eneste stikkontakt i de danske hjem - ulovligt havde brugt særlige rabatter til at holde på grossisterne og dermed udelukke konkurrenter fra det danske marked.

Konkurrencestyrelsens direktør, Finn Lauritzen, venter flere straffesager mod byggeindustrien, der har haft svært ved at leve op til de fair play-regler, som konkurrenceloven opstiller.

»Vi har tænkt os at følge op på det. Jeg kan ikke sige præcis, hvor det bliver, men overordnet set mener jeg ikke, at problemet er løst i branchen,« siger Finn Lauritzen, der mener, at de ulovlige rabatordninger stadig er udbredte.

Brancheforeningen Byggematerialeindustrien, der er organiseret under Dansk Industri, mener, at sagen mod LK A/S var meget speciel, og at virksomhederne, efter at myndighederne udsendte en udførlig vejledning, nu har fået rabatordningerne på plads.

»Med vejledningen er vi dækket ind. Vi har lagt hånden på bordet, og sagt, at vi vil følge reglerne,« siger Christian Lerche fra brancheforeningen.

Følger I op på, om jeres medlemmerne overholder vejledningen?

»Nej, ikke systematisk. Men vi får tilbagemeldinger om, at reglerne følges,« siger Christian Lerche.

Konkurrencestyrelsen virker dog ikke særlig imponerede.

»Man kan roligt gå ud fra, at vejledningen og andre tiltag ikke er slået tilstrækkeligt igennem endnu. Vi håber, at det er ved at ske, og nogle virksomheder har også ændret på forretningsmetoderne,« siger Sven Westh, kontorchef i Konkurrencestyrelsen. Styrelsen ser det desuden som et konkurrenceproblem, at byggematerialeindustrien er fyldt med danske standarder, som effektivt udelukker konkurrenter.

»EUs planer om fælleseuropæiske standarder er alt, alt for længe om at slå igennem,« siger Finn Lauritzen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen