Berlingske Business
16:58Volkswagen-aktien falder efter regnskab

Brygger Jacobsens discipel

Brygger Jacobsens discipel - 1
Carlsbergfondets bestyrelsesformand, professor Povl Krogsgaard-Larsen, foran en statue af J.C. Jacobsen i fondets hovedsæde på H.C. Andersens Boulevard i København. Foto: Rune Feldt-Rasmussen

Carlsbergs udskældte formand, professor Povl Krogsgaard-Larsen, slår fast, at samhørigheden mellem Carlsbergfondet og bryggeriet er stærkere end længe. Og det bliver ikke aktuelt med ham for bordenden at skille videnskaben og ølbrygningen ad.

Interview

Der er stille bag den fire meter høje, lysebrune egetræsdør. Solidt bygningsværk, som kun lader en svag summen fra den trafikerede og støjende H.C. Andersens Boulevard slippe igennem.

De sorte og hvide marmorfliser på gulvet, den imponerende marmortrappe - selvfølgelig med tilsvarende marmorgelænder - og den store lysekrone giver ro. Den kolde, men stilfulde marmor brydes elegant af en iøjnefaldende rustrød farve på væggene.

Det er næsten som at træde tilbage i tiden, og nogen særlig stor overraskelse ville det ikke være, hvis brygger Jacobsen med løftet hoved og stramt blik pludselig kom ned ad den brede trappe og trådte én i møde.

Det gør han nu ikke. Han har været død i over 100 år.

Men hans ånd lever videre - og måske endda mere intenst lige nu end i de seneste årtier her i den statelige bygning, som har huset Carlsbergfondet siden 1899.

Der er noget ganske særligt vedvarende og insisterende i brygger Jacobsens blik på det store maleri i hall'en.

Professor Povl Krogsgaard-Larsen tager det meget bogstaveligt - forpligtelsen og ansvaret for historien og især forpligtelsen for brygger Jacobsens tanker med at lade videnskaben og erhvervslivet gå hånd i hånd. Eller som Carlsberg-formanden siger det: Det er to sider af samme papir.

Stafetten og ansvaret havnede sidste år hos fluesvampmesteren, dr. pharm. Krogsgaard-Larsen. Og selv om han er en af de mest udskældte i erhvervslivet de seneste måneder, så synes virakken uden for ikke at have haft held til at passere den tonstunge hoveddør.

»Professorvældet«
Især bruddet med den norske Orkla-koncern medførte haglbyger af hånlige bemærkninger om, at nu havde »professorvældet« i Carlsberg igen slået til. Underforstået ikke rigtigt fattet, hvordan man drev en moderne, international virksomhed som Carlsberg.

Carlsbergformanden ligner dog ikke den groggy bokser, som man skulle tro efter de seneste måneders verbale øretæver - ikke bare fra Orkla, men også fra Danmarks to største og ledende investorer, pensionsfondene ATP og LD.

Selv forklarer Krogsgaard Orkla-bruddet sådan:

»Det har været en tretrinsraket. Da vi indgik aftalen i 2000 var det helt rigtigt og afgørende for Carlsbergs videre vækst. Den var rigtig på et tidspunkt, hvor Carlsberg havde brug for kapital. I de efterfølgende år - andet trin - skete der en betydelig værdiskabelse. Nye bryggerier og lande kom til, og begge, både Carlsberg og Orkla, fik en stor værdiforøgelse.

Tredje trin var så bruddet her i 2004, som har været undervejs siden begyndelsen af 2003. Konkurrencen blev hårdere og hårdere, behovet for at tjene penge blev mere og mere udtalt, og derfor konkluderede vi os frem til, at værdiskabelsen fremover skulle skabes på de indre linier,« forklarer Povl Krogsgaard-Larsen.

»Med den ny, meget enklere struktur øger vi også kraftigt effektiviteten og manøvredygtigheden. Det var rigtigt, da vi i sin tid gik sammen med Orkla og ligeså rigtigt, at vi nu bryder med dem.«

Carlsberg-formanden vil nødig slynge giftigheder i hovedet på nordmændene, men han lægger ikke skjul på, at der var store kulturforskelle mellem hovedaktionæren Carlsbergfondet og dets historiske forpligtelse og så Orklas kortsigtede krav til afkastet.

»I beslutningsprocesserne opstod fra tid til anden kulturforskelle mellem den danske måde og den norske måde at gøre tingene på,« lyder Carlsberg-formandens civiliserede måde at fortælle, at partnerskabet mellem Orkla og Carlsberg ganske enkelt var kørt fuldstændig fast.

»Vi (Carlsbergfondet, red.) har ikke brug for kortsigtede gevinster. Tingene skal udvikle sig effektivt over tid,« tilføjer han og kolliderer dermed også med mange fondschefer, der med deres investeringer skal vise afkaststigninger fra år til år, ja, ofte endog fra kvartal til kvartal.

Hele organisationen skal med
Krogsgaard-Larsen kommer igen og igen tilbage til Carlsberg-mærket - brandet, historien og videnskaben samt forpligtelsen og ansvarsfølelsen over for Carlsbergs grundlægger, brygger J.C. Jacobsen.

»Carlsberg-mærket er ubetinget vort vigtigste aktiv. Og nu giver vi dette brand fuld skrue,« som formanden udtrykker det.

»Men hvis det ikke bare skal være overflade, så er det afgørende, at historien, traditionen og særkendet i organisationen kommer med. Man skal have en meget klar identitet bag sit brand, og det er jo netop det, som vi har i Carlsberg,« siger han som forklaring på, hvorfor Carlsberg var villig til at lægge 15 mia. kr. på bordet for at slippe af med de utålmodige nordmænd i Orkla.

Carlsbergformanden vil dog nødig, at det skal fremstå som om han bare svælger i det historiske uden hensyntagen til nutidens barske krav om afkast.

»For at vi kan vokse og tjene penge er det afgørende at have medarbejderne og hele organisationen med. Motivationen skal være der, og det er her, at identiteten kommer ind. På samme måde med kunderne og forbrugerne. De må gerne tænke over, at der altså ligger denne historie bagved, hver gang de hælder en øl ned. Den historiske arv. Forskningscentret, hvor vi selv har udviklet den gær, som jo bruges overalt i bryggeribranchen den dag i dag.

Vi er stolte af vor virksomhed. Alt, hvad der tjenes i Carlsberg og sendes videre til Carlsbergfondet, kommer jo tilbage til samfundet i form af støtte til forskning, kunst og kultur. Det er vi da meget stolte af, og det er altså en væsentlig en del af Carlsbergs identitet,« siger han og tilføjer, at med den afklaring er Carlsberg nu klar til at gå i offensiven. Carlsberg er verdens hurtigst voksende ølmærke lige i øjeblikket.

Nyttesløs ændring
Røre har der også været omkring Carlsberg og bryggeriets forhold til sin egen grundlov - fundatsen - som blev nedfældet af brygger Jacobsen i 1876.

I 2000 blev der lempet på fundatsen. Tidligere hed det sig, at Carlsbergfondet altid skulle have en bestemmende indflydelse i bryggeriet. Det er nu - efter megen polemik internt og med Civilretsdirektoratet - ændret til, at fonden altid skal have en væsentlig indflydelse.

Den ny Carlsbergformand - han kom til i 2003 - har svært ved at skjule, at det var en ændring, som ikke bekom ham vel.

»Jeg har nok aldrig rigtig kunnet se nytten i denne ændring. Rækkevidden af ændringen er meget begrænset. Jeg kunne ikke og kan stadig ikke se, hvordan den skal kunne bruges med overbevisning. Den bliver - næsten - umulig nogensinde at bruge.«

Omverdenen opfattede ændringen som at båndene mellem bryggeriet og fonden nu var ved at blive brudt. Men sådan ser Krogsgaard-Larsen absolut ikke på det.

»Du har nok ret i, at nogle opfattede det sådan, men i dag står det mere og mere klart, at det bliver overordentligt vanskeligt at bruge denne åbning,« siger han og vedkender sig gerne betegnelsen Carlsbergs »Mr. 51 procent«. Garanten for et fortsat tæt parløb mellem fonden og bryggeriet.

De 51 procent er Carlsbergfondets ejerandel i bryggeriet. Ifølge formanden »den yderste grænse«. Det bliver der ikke lavet om på. I hvert fald ikke i Krogsgaard-Larsens regeringstid. Den tid rækker sandsynligvis otte år frem. Så er han 70 år og pensionsmoden.

Forpligtelsen fra Jacobsen
Han erkender, at med den store gæld og den kendsgerning, at fonden ikke kan komme med flere penge, så er de helt store opkøb af bryggerier ude i verden ikke aktuelle de næste år.

»Det er ret begrænset, hvad vi kan købe. Det er rigtigt.«

Han afviser kategorisk alle spekulationer om, at Carlsbergs ejerandel i den russiske BBH-koncern kan komme i spil.

»Det er en klar kerneaktivitet.«

Brygger Jacobsen havde allerede i 1800-tallet en tyrkertro på, at videnskaben og erhvervslivet var to størrelser, som var gensidigt afhængige af hinanden. Jacobsens respekt for videnskaben var enorm.

Carlsberg-formanden vil nødig kaste sig ud i filosofiske og nærmest religiøse statements, men som han ser det, ja, så er forpligtelsen for Jacobsens måde at samtænke videnskaben og erhvervslivet eviggyldig.

Professoren vil da også gerne slå et slag for, at videnskabens folk - disse professorer - har meget at byde på i en moderne virksomhedsbestyrelse.

»En bekendt sagde til mig, at professorerne jo har vist sig som særdeles stærke og robuste i bestyrelsessammenhæng og holdt sig oven vande. Mens man i gruppen af direktører har set stort frafald. Og den robusthed kan jeg sagtens genkende,« siger han og tilføjer, at han i de seneste 25-30 år har brugt meget tid på at få forskere og erhvervsledere til at gå sammen.

»Jeg tror, at det er en erfaring, man i stigende grad vil gøre sig hen ad vejen. Det handler jo om at have komplementære bestyrelser.«

Det er måske lidt trivielt at sige, men Povl Krogsgaard-Larsen er så afgjort til det berømte lange, seje træk. Der er ikke rigtig nogle lave gærder, man kan springe over.

Sådan er det også med hans egen forskning. Ikke uden stolthed nævner han sin forskning med giftstoffer fra den røde fluesvamp, som han har bragt frem til et stof, der nu er underkastet kliniske forsøg.

»Hver gang, jeg hører om giftige planter, toner der sig i min fantasiverden lægemidler op. Giftige ting er hamrende spændende - og på lang sigt meget værdifulde.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen