Berlingske Business

Brud på EU-pagt kan ende ved domstol

EUs juridiske eksperter mener, at den blide behandling af Frankrigs og Tysklands brud på den økonomiske stabilitetspagt reelt også er et brud EU-traktaten.

BRUXELLES

EUs opgør om den økonomiske stabilitetspagt vil fortsætte, hvis EU-Kommissionen gør alvor af sin trussel om at rejse en retssag ved den Europæiske Domstol i Luxembourg mod EUs ministerråds behandling af de franske og tyske overtrædelser af pagten.

EU-Kommissionen fik i går en orientering af dens jurister om muligheden af at vinde en sådan retssag, men udskød sin endelige beslutning om at åbne retssagen til næste uge.

»Vi må have klarhed over procedurerne,« sagde EUs økonomikommisær Pedro Solbes. Han mente, at det kunne være »sagligt nyttigt«, hvis domstolen afsiger en kendelse om pagtens rammer.

Solbes måtte indkassere en alvorlig øretæve i november, da et flertal af de 12 euro-landes finansministre afviste at indlede en procedure mod Tyskland og Frankrig for at overtræde stabilitetspagten, sådan som Solbes havde anbefalet.

EU-Kommissionen fastholdt, at Frankrig og Tyskland ikke havde gjort nok for at rette op på deres for store budgetunderskud og anbefalede derfor, at EUs ministerråd skulle indlede første fase mod de to lande for en overtrædelse af pagten. Men denne holdning støttede kun fire - Holland, Finland, Spanien og Østrig - af de 12 eurolande.

Med en mulig retssag vil EU-Kommissionen forsøge at påvise, at Ministerrådet misfortolkede stabilitetspagten ved beslutningen i november, som mange økonomer har kaldt afslutningen på pagten.

Ønsker ikke debat
Ifølge kilder i Kommissionen har de juridiske eksperter sagt, at euro-landenes finansministre er afveget fra stabilitetspagtens procedure, og at man derfor reelt kan anklage dem for overtrædelse af EU-traktaten. Men Solbes understregede samtidig i går, at der ikke er truffet nogen endelig beslutning om at gå til domstolen. Og flere medlemmer af Kommissionen menes at tøve, fordi det kan genåbne sidste års bitre slagsmål om stabilitetspagten.

Det irske EU-formandskab har allerede gjort det klart, at det ikke ønsker nogen debat om stabilitetspagtens fremtid - heller ikke om ændring af pagten. I forvejen har irerne travlt nok med at gyde olie på vandene, efter at EU-landenes første forsøg på blive enige om en ny EU-forfatning faldt til jorden på et topmøde i Bruxelles før jul. Den irske finansminister Charlie McCreevy sagde i går i Dublin, at pagten fortsat fungerer efter hensigten.

Kilder i EU-Kommissionen siger, at Solbes i tilfælde af en retssag vil bede domstolen om at iværksætte en særlig hurtig procedure, så der kan komme en kendelse indenfor tre måneder til et halvt år. På den måde vil kendelsen få betydning næste gang Tysklands og Frankrigs overtrædelse af pagten skal behandles - sandsynligvis i efteråret. Og også tjene som en advarsel til lande som Italien, der er på vej ud i en overtrædelse af pagten.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen