Berlingske Business

Briternes gæld er oppe på 1.004 milliarder pund

De britiske husholdninger skylder, hvad der svarer til landets samlede produktion i et år - lige som de danske. Stigende huspriser er en stor del af forklaringen.

Bank of England forsøger at afkøle den britiske økonomi og dens rødglødende boligmarked ved at hæve renten. Men briterne er tilsyneladende ligeglade. De låner flere penge end nogensinde, og bekymringen for et kollaps i huspriserne stiger.

En ny opgørelse fra den britiske nationalbank viser, at husholdningerne øgede deres gæld med 11,2 milliarder pund i juni. Det er den største stigning nogensinde, bortset fra en enkelt måned sidste år. De skylder nu 1.004 milliarder pund (11.250 milliarder kroner) til banker og kreditforeninger.

Siden november har Bank of England ellers hævet renten fire gange med det udtrykkelige formål at dæmpe kreditvæksten. Den toneangivende base rate-rente er steget fra 3,5 til 4,5 procent, og bankens talsmænd har tydeligt signaleret, at flere forhøjelser er på vej.

Det er især kreditforeningslånene, der er i kraftig fremgang. Og det hænger sammen med, at huspriserne fortsat stiger kraftigt. Ifølge kreditforeningen Nationwide var den årlige vækstrate 20,3 procent i juli.

Husene var ellers dyre i forvejen. Over de sidste otte år er de steget 190 procent i gennemsnit, og i London-området meget mere. Den Internationale Valutafond vurderede tidligere på året, at priserne nu er 30-35 procent over, hvad man på lang sigt må forvente, de vil være.

Den slags regnestykker har længe skabt bekymring for, om britisk økonomi står over for en voldsom nedgang, udløst af et pludseligt fald i ejendomspriserne. I takt med, at renten stiger, kan det blive svært for de forgældede husholdninger at fortsætte med at svare enhver sit, og det kan udløse en bølge af tvangsauktioner.

Risikoen er begrænset
Den britiske regering og de fleste økonomer mener dog fortsat, at risikoen er begrænset.

»Omkostningerne ved at vedligeholde gælden er fortsat rimelig, fordi renten er tæt på et historisk lavpunkt. Et kollaps i boligmarkedet og tilbagegang i privatforbruget som i starten af 1990erne er meget usandsynligt,« siger økonom Ross Walker fra Royal Bank of Scotland til Reuters.

Det er samme vurdering, som de fleste økonomer har af dansk økonomi. De danske husholdninger er faktisk lige så forgældende som de britiske, målt i forhold til bruttonationalproduktet. I begge lande svarer gælden til cirka et års samlet produktion.

Men i Danmark vokser gælden ikke i samme tempo som i Storbritannien. Faktisk viser de seneste tal fra Nationalbanken, at husholdningernes gæld faldt i første kvartal. Og de danske huspriser er »kun« steget 69 procent over de sidste otte år.

Bank of Englands pengepolitiske komite holder møde om renten på torsdag. Langt de fleste analytikere forventer, at base rate vil blive sat op til 4,75 procent ved den lejlighed.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen