Berlingske Business
17:42

Bredt forlig på boligområdet

Regeringen indgik tirsdag aften et bredt forlig om boligområdet.

Aftalen, der blev indgået med Socialdemokratiet, Kristeligt Folkeparti, De Radikale og Dansk Folkeparti, indebærer bl.a., at der bygges flere ungdomsboliger og boliger til handicappede.

- Jeg er specielt glad for, at der nu bliver flere boliger til unge, og at der gøres en indsats på handicapområdet, siger erhvervsminister Bendt Bendtsen (K), der også peger på, at forliget betyder en generel stigning i boligbyggeriet.

Et af de punkter, som alle forligspartierne fra starten har kunnet samles om, har

været støtten til handicapboliger.

- Vi vil ikke længere se historierne om unge handicappede, som tvinges til at flytte ind på plejehjemmene.

Det har ikke været godt hverken for pensionisterne eller de unge handicappede, siger Socialdemokraternes boligordfører, Lissa Mathiasen.

Den brede enighed om netop det punkt betyder, at staten i de kommende to år overtager den totale finansiering af byggeri til yngre handicappede. Samtidigt hentes frem til 2008 hvert år 50 millioner kroner i Landsbyggefonden, som skal bruges til at lave forbedringer for handicappede i det eksisterende almennyttige boligbyggeri.

Finansieringen af nye boliger til uddannelsessøgende sikres ved, at den offentlige andel af byfornyelsen bliver nedtrappet, og den private finansiering bliver øget. Samtidig fastsættes investeringsrammen til offentlig byfornyelse til 1,05 milliarder kroner, og investeringsrammen til aftalt boligforbedring fastsættes til 300 millioner kroner, som anvendes til private udlejningsboliger.

For at styrke byggeriet af nye private udlejningsboliger etableres en femårig forsøgsordning med en årlig ramme på en milliard kroner, som giver pensionsselskaberne og private investorer mulighed for at få et skattefradrag, som svarer til byggeriets anskaffelsessum. Pensionsinstitutter får samtidig adgang til at opføre boligejendomme med både leje- og ejerboliger. For at styrke interessen i at udnytte ledige tagarealer i ældre bygninger indføres fri husleje, når der indrettes nye boliger i tagetager i private udlejningsejendomme.

Det vil, ifølge forligspartierne, betyde op til 4000 nye private udlejningsboliger og omkring 2500 nye tagboliger over de næste fem år.

Til gengæld får pensionsselskaberne, som det ellers var lagt op til, ikke lov til at sælge lejeboligerne efter 20 år.

- Det krævede vi. Vi mener, at pensionsselskaberne i forvejen får en rigtigt god forretning på det her, siger Lissa Mathiasen.

Endelig betyder forliget, at Landsbyggefondens midler aktiveres til dækning af udgifterne til det forøgede byggeri af almene boliger, herunder ældreboliger. Landsbyggefonden får adgang til at yde støtte til renovering og forbedring af nedslidte almene boliger inden for en ramme på 1,45 milliarder kroner årligt frem til 2008.

Ifølge Bendt Bendtsen er forliget "en historisk aftale" og det hidtil bredeste

boligforlig, der er indgået. Og så er der endda stadig en chance for, at forliget bliver endnu bredere. SF var nemlig forhindret i at deltage i tirsdagens møde, men partiet er allerede blevet tilbudt at komme med.

Derimod forlod Enhedslisten allerede sidst på eftermiddagen tirsdag forhandlingerne.

- Jeg måtte konstatere, at der var overstigelige uenigheder mellem regeringen og os. Det, regeringen reelt gør, er at tage penge fra byfornyelse og lejere og via statskassen sende dem til pensionsselskaberne.

Samtidigt sker det på en måde, så boligbyggeriet formentlig ikke vil blive forbedret, siger Enhedslistens boligordfører, Keld Albrechtsen.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen