Berlingske Business

Brancheforening med svær fødsel

Det skulle være et forsøg på at samle en branche omkring et fælles regelsæt. Men udbyderne af ejendoms-K/S'er står splittede.

Danske Ejendomsprojektudbyders Brancheforening kom til verden i oktober efter flere års tilløb til at samle udbyderne af ejendoms-K/S'er om et fælles etisk regelsæt.

Formålet var at indføre et sæt »god skik-regler« for at styrke tilliden til branchen, ligesom myndighederne har gjort det for alle andre dele af finanssektoren.

»Vi forholder os ikke til, om der kommercielt set er tale om gode eller dårlige ejendomsprojekter. Vores funktion er at sikre, at den potentielle investor får et retvisende og gennemskueligt materiale at vurdere sin investering ud fra,« siger foreningens formand, Jesper Tullin.

Der er i dag 21 aktører i branchen, som i den kommende uge sælger ejendomme for milliarder til privatpersoner med ondt i skatten. I dag - tre måneder efter start - er der 12 tilbage i foreningen, som angivelige står for 75 pct. af de udbudte ejendoms-K/S'er.

»Der var en gruppe, som meldte sig ind fra starten med det erklærede mål at få løsnet for optagelseskravene. Efter en høringsproces i branchen endte det med, at en gruppe holdt fast, mens andre sagde fra. Nogle i erkendelse af, at de hverken kan eller vil leve op til foreningens krav,« siger Jesper Tullin.

Blandt foreningens mange krav er:

Man skal have en udbyderansvarsforsikring på 10 mio. kr.

Prospekterne skal indeholde en revisorerklæring om tal og skat i projektet.

Prospekterne skal indeholde en advokaterklæring, som siger god for, at indholdet i prospektet stemmer overens med de faktiske forhold.

Købesummen for den udbudte ejendom skal have været genstand for en ekstern vurdering.

Prospektet skal oplyse, hvad udbyderen tjener på projektet.

Et væsentligt punkt er, at en uvildig advokat skal godkende, at de enkelte ejendomsprospekter lever op til brancheforeningens krav.

Det arbejde udføres af en advokat hos HTS, der også stiller sekretariatsbistand til rådighed for foreningen.Læs mere om ejendomsudbydernes nye brancheforening og dens etiske regelsæt på www.d-e-b.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen