Berlingske Business
17:09Derfor blev Vestas dagens store aktie-vinder

Brainstorming på bjerget

Traditionen tro mødes verdenseliten i disse dage i Davos i Schweiz. Den lille bjergby i 1.500 meters højde er vært for et uformelt møde, der tidligere har skabt historiske resultater.

DAVOS: Her er en idé!

Vi finder en lille bjergby mindst tre timers kørsel fra en international lufthavn. Inviterer Bill Gates, George Soros, Michael Dell, Josef Ackermann fra Deutsche Bank og resten af de mest betydningsfulde erhvervsledere i verden og beder dem medbringe en stor pose penge og smide slipset, så vi også har råd til at invitere Peter Gabriel, Quincy Jones og en bande forhutlede mediefolk og græsrodsrepræsentanter til at tilbringe fem dage sammen og drøfte verdens tilstand.

Lyder det som et idealistisk og dødfødt projekt? Måske, ikke desto mindre er det præcis, hvad den private organisation World Economic Forum siden midt i 1980erne har haft succes med, og i år er ingen undtagelse.

Fra i dag og frem til på søndag afvikles det uformelle årsmøde i den schweiziske skisportsby Davos, der er blevet verdenskendt på sin værtsrolle. Hovedmanden bag dette i grunden sære sammenrend af pinger, præster og protester er Klaus Schwab, der i 1971 så muligheden for at danne et globalt netværk for erhvervsliv og politikere. Det første møde handlede om at introducere europæiske erhvervsledere til amerikanske ledelsesprincipper. Successen blev gentaget, og møderne blev kendt som Davos-symposiet indtil midt i 1980erne, hvor det blev til et decideret årsmøde.

World Economic Forums årsmøde er primært finansieret af de store internationale koncerner, hvilket logisk nok har ført til kritik af, at topmødet var i lommen på storkapitalen. Men i det mindste foregår det åbenlyst, og selv om det udefra kan ligne et gigantisk cocktailparty, så har de uformelle rammer skabt internationale politiske gennembrud.

Det var Davos, der i 1990 var vært for det første møde mellem forbundskansler Helmuth Kohl og lederen af det daværende DDR, Hans Modrow. Møder, der som bekendt førte til genforeningen af Øst- og Vesttyskland. Davos var også stedet, hvor Gorbatjov pludselig dukkede uanmeldt op, og hvor den tyske udenrigsminister Hans Dietrich Genscher, i 1987 opfordrede de vestlige lande til at tage den sovjetiske leder alvorligt og understøtte hans nye politiske og økonomiske kurs.

Sikkerhed og velstand
Syd- og Nordkorea benyttede årsmødet til det første møde på ministerniveau i 1989, og Palæstina-konflikten er også forsøgt bilagt i bjergene, men som så ofte før med et frugtesløst resultat.

I år er sikkerhed og velstand på mødets dagsordenen. Ikke noget forvarsel om epokegørende resultater, men dog et signal til den forsamlede verdenselite om, at velstand ikke kommer uden sikkerhed - eller omvendt. Til lejligheden har World Economic Forum fået Gallup til at spørge indbyggerne i 51 lande verden rundt om deres syn på sikkerheden i deres hjemland. Og selv om der er store forskelle fra land til land, viser undersøgelsen, at halvdelen af de adspurgte mener, at sikkerheden er blevet ringere og økonomien dårligere end for to år siden. Mismodet kan vanskeligt overhøres af et erhvervsliv, der lever på markedets vilkår.

Men årsmødet i Davos er også et cocktailparty for de rige og kendte, om end flere befinder sig på ukendt grund. Som da centralbankdirektøren fra Brasilien, Meirelles, sidste år ankom til Davos i limousinen med præsidenten og trådte ud i sneen, gled og brækkede anklen tre steder. Bankdirektøren blev fløjet retur, mens resten af delegationen underholdt journalisterne hos den tyrkiske delegation, der til de flestes tilfredshed havde medbragt Miss World for at forskønne omgivelserne.

De er ellers pittoreske nok i forvejen. Og modsat sidste år, hvor verdensøkonomien var i sølle stand, aktiekurserne i bund, faren for en krig i Irak overhængende og tilliden til virksomhedernes regnskaber forduftet, er galladresset i år pakket og nationaldragten slæbt med. I år skal der virkelig festes, for endelig ser det ud til, at de økonomiske trængsler for verdens største virksomheder er ved at være ovre. I USA er opsvinget i fuld gang, i Østen kører det økonomiske lokomotiv for fuld fart - kun Europa venter og håber på, at de gode tider kommer.mbh@berlingske.dkAf Morten Bjørn HansenDer er lagt op til fest, når erhvervslivets globale elite i disse dage samles i den schweiziske bjergby Davos til topmøde i World Economic Forum.

80 procent af topdirektørerne blandt 1.400 virksomheder verden rundt venter fremgang i indtjeningen, viser en undersøgelse fra det globale revisor- og konsulenthus PricewaterhouseCoopers.

Samtidig står det klart for topdirektørerne, at de gode tider kun kommer, hvis virksomhederne tager større risiko og er i stand til at håndtere risikoen.

»Styring af risiko i virksomhederne er en god medicin,« udtaler Samuel A. DiPiazza, PricewaterhouseCoopers' globale topchef:

»Det giver virksomhedernes ledere grundlaget for at håndtere risiko og muligheder forbundet med usikkerhed for at kunne skabe mere værdi. Det øger også topledernes tillid til deres egne forretninger, og det opfordrer dem til at agere mere aggressivt på deres virksomheds og aktionærers vegne,« siger han.

Investorerne må nu afvente, om verdens store virksomheder har lært noget af IT- og teleboblen, der punkterede i marts 2000, som indledning til en verdensomspændende lavkonjunktur. Nedturen afdækkede rod i regnskaberne mange steder og førte blandt andet til Enrons kollaps. Senest har skandalen med italienske Parmalat slået fast med syvtommersøm, at problemerne ikke kun eksisterer i USA.

Jeppe Christiansen, bankdirektør i Danske Bank, mener, at tømmermændene har ført til forandringer.

»Der er ingen tvivl om, at de mange sager og regnskabsskandaler har gjort indtryk. Derfor tror jeg, at hovedparten af virksomheder gør sig umage, når de tager en risiko. Omvendt hører det til en markedsøkonomi, at der over tid kommer sager, hvor risici ikke er håndteret godt,« siger han.

Jeppe Christiansen vurderer, at de nordiske virksomheder har arbejdet meget fornuftigt de senere år. Men den rettidige omhu kan stadig blæses omkuld af de internationale konjunkturer.

»Hvad der kommer fra de globale konjunkturer er svært at forudsige. Man skal passe på ikke at blive for optimistisk, for der er stadig strukturelle problemer på det økonomiske område. Blandt andet det store amerikanske budgetunderskud og den medfølgende konsekvens for dollaren. Det er ting, som typisk vil give uro på finansmarkederne, og som kan påvirke virksomhederne,« siger Jeppe Christiansen.

PricewaterhouseCoopers' undersøgelse afslører også, at virksomhederne anser konkurrencen fra andre virksomheder som den største udfordring den kommende tid. Et flertal af dem er bekymret for overregulering fra myndighedernes side, der i de senere år har strammet kontrollen af regnskaber og revision op. Knap halvdelen peger på, at de store udsving på valutamarkederne, hvor dollaren er faldet brat det seneste år, er en trussel mod virksomhedernes mulighed for at vokse.mbh@berlingske.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen