Berlingske Business
17:29Renterne kom op igen efter en tur i lavningen

Borgmestre: Reform vil skade erhvervsindsats

Industrien klager allerede nu over, at kommunerne ikke er erhvervsvenlige nok. Men det bliver værre, hvis udligningsreformen gennemføres som foreslået, mener 15 borgmestre.

Det er ikke smart at lade kommunerne beholde en mindre del af selskabskatten end i dag, mener borgmestrene i 15 af landets erhvervstunge kommuner. Det lægges der ellers op til i den betænkning om kommunal udligning, som et embedsmandsudvalg under Indenrigsministeriet præsenterede i forrige uge.

Ifølge beregninger, som Gladsaxe Kommune har foretaget, er det allerede i dag forbundet med et direkte tab for kommunekassen, hvis der kommer flere arbejdspladser i lokalområdet. Derfor har de 15 borgmestre sendt et advarselsbrev til finansminister Thor Pedersen (V).

Ganske vidst får kommunen fire procentpoint af de i alt 30 procent af overskuddet, som virksomheden betaler i selskabsskat. Og ganske vidst får kommunen flere skattebetalende indbyggere, hvis den ellers ikke er fuldt udbygget i forvejen. Men i de fleste tilfælde bliver det mere end opvejet af de udgifter, som virksomheden fører med sig. Kun hvis en stor del af kommunens kontanthjælpsmodtagere kommer i arbejde, er der gevinst, ifølge Gladsaxe Kommunes regnestykke.

Ekstra udbetaling
Og nu foreslår betænkningen, at indtægten fra selskabsskatten skal udløse en ekstra udligningsbetaling til andre kommuner. Ifølge den kan der nemlig ikke dokumenteres nogen særlig ekstraudgift ved at have virksomheder liggende.

Men det er der altså, mener borgmestrene i Gladsaxe, København, Glostrup, Ballerup, Hillerød, Birkerød, Allerød, Brøndby, Høje-Taastrup, Kalundborg, Brande, Bjerringbro, Thyborøn-Harboøre, Langeskov og Aarup.

»Det er bestemt ikke uden problemer at have erhvervsliv. Der er infrastruktur, veje, spillevand, byggetilladelser og i det hele taget en masse ekstra arbejde. Det piver vi ikke over, men set fra kommunens side må der godt være en økonomisk sidegevinst ved det,« siger borgmester Poul Vesterbæk (V) fra Bjerringbro. Han vil dog godt erkende, at brevet er sendt fra en gruppe af kommuner, der har mange arbejdspladser og dermed meget at miste, hvis de ikke får lov at beholde deres del af selskabsskatten. Initiativtageren til brevet, borgmester Karin Søjberg Holst (S) fra Gladsaxe, fik for eksempel 145,1 millioner kroner i kassen fra selskabsskatten i 2002. Det svarer til 2.343 kroner pr. indbygger. Landsgennemsnittet er 797 kroner.

Meget administration
Den kommunale selskabsskat fordeles så vidt muligt til de kommuner, hvor arbejdspladserne rent faktisk findes. Det system medfører ganske meget administration, fremgår det af betænkningen om udligning. Desuden er selskabsskatten en ret usikker indtægtskilde, fordi den svinger meget fra år til år. Dansk Industri efterlyser en mere erhvervsvenlig kurs fra kommunernes side. En undersøgelse blandt organisationens medlemmer viste i sidste uge, at langsommelig og ufleksibel sagsbehandling i kommunerne opfattes som en stor byrde af de små og mellemstore virksomheder. Thor Pedersen afviste mandag at kommentere borgmestrenes brev med henvisning til, at han netop havde sendt det videre til indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Og ham var det ikke muligt at få en kommentar fra.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen