Berlingske Business

Bonnier har rekordresultat for tredje år i træk ...

For tredje år i træk har magasinforlaget Bonnier Publications overgået sig selv. Resultatet for 2003 er forbedret med tre mio. kr. til 191 mio. kr. og omsætningen øget fra 1,2 mia. kr til næsten 1,5 mia. kr.

Med magasiner som Illustreret Videnskab og Bo Bedre i spidsen har Bonnier Publications nu for tredje år i træk bragt både omsætningen og det samlede resultat til nye rekorder.

Ifølge årsregnskabet for 2003, der offentliggøres i dag, er årsresultatet efter afskrivninger forbedret med tre mio. kr. til 191 mio. kr. Resultatforbedringen er dog minimal i forhold til forrige år, hvor man øgede resultatet med 46 mio. kr. Omsætningen har til gengæld taget et voldsomt hop og er gået op fra 1,223 mia. kr. i 2002 til 1,476 mia. kr. i 2003.

Midt i al jublen over det nye rekordsresultat er overskudgraden dog faldet fra 18 pct. i 2002 til 13 pct., hvilket især skyldes mange omkostninger i forbindelse med nye dyre lanceringer - eksempelvis bladet Digital Foto i de skandinaviske lande. Men også ugebladsfiaskoen Okay, som er en del af det Bonnier-ejede Benjamin-forlag, trækker ned.

»Det koster altid at lancere. Vi havde fire nyudgivelser sidste år. Derfor er overskudsgraden ikke så stor, som tidligere,« siger Jens Henneberg, vice adm. direktør i Bonnier Publications.

Fremgang i magasin-salg
Når det samlede resultat alligevel er meget positivt skyldes det en flot fremgang i salget af magasiner. Unikt for Bonnier Publications er, at over halvdelen af omsætningen skyldes abonnementssalg. Dernæst bidrager annoncesalget med 33 pct., og løssalg er nede på blot syv pct. Dertil kommer, at Bonnier Publications har arbejdet målrettet på kun at sende addresserede kampagner til personer, som vides at have en interesse for et givet magasin.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen