Berlingske Business

Boligpriserne fortsætter opad

Landets ejendomsmæglere tror på nye prishop på boliger især omkring hovedstaden.

Prisen på huse, lejligheder og sommerhuse fortsætter med at stige - både i det kommende kvartal og over det næste års tid.

Det venter landets ejendomsmæglere i følge en ny undersøgelse fra Dansk Ejendomsmæglerforening (DE).

Så trods den meget snak om stigende renter, er optimismen blandt ejendomsmæglerne fortsat i top. Det er især i hovedstadsområdet, at optimismen er stor.

Renten er da heller ikke steget ret meget herhjemme. Den lange 30-årige rente ligger for tiden på stort set samme niveau som ved årets start, nemlig 5,4 pct.

Den korte etårige rente, som bruges til flexlån af typen F1, er steget en smule fra 2,50 til 2,75 pct. i år, men det aktuelle niveau er fortsat uhyre lavt i et historisk lys.

Samtidig er skatterne sat ned, beskæftigelsen stigende, og det holder sammen med forholdsvis nye afdragsfrie lån, skattestop og almindelig optimisme gang i boligmarkedet. Det er hele to ud af tre mæglere i hovedstaden, som venter stigende huspriser, mens det i provinsen kun er én ud af tre, der har samme forventning.

For ejerlejligheder er den geografiske forskel endnu mere markant, idet hele tre ud af fire mæglere i hovedstaden venter højere priser, mens det i provinsen fortsat kun er en ud af tre.

Optimismen er stor
»Vi kan se en tydelig tendens til, at optimismen er større i hovedstaden. Det lader til, at priserne er på vej til at stagnere i provinsen, mens de i endnu en periode vil stige i Københavns-området. Det er med til at understrege, at boligmarkedet i hovedstaden fortsat er presset, og at der er stor efterspørgsel på boliger i området,« siger cheføkonom Thomas Torp fra Dansk Ejendomsmæglerforening.

Ejendomsmæglernes forventninger til prisudviklingen for det kommende år er også positive. 85 pct. af mæglerne i hovedstaden venter prisstigninger i det kommende års tid. I provinsen er det cirka halvdelen, der venter stigende priser.

»Snakken om stigende renter ser ikke ud til at skabe negative forventninger på boligmarkedet. Mæglerne venter, at priserne fortsætter op - også i det kommende år,« siger Thomas Torp.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen