Berlingske Business

Boligforeninger friholdes for indsats mod terror

Små boligforeninger med eget, lokalt netværk friholdes i regeringens oplæg til terrorbekæmpelse. Det vækker dyb undren hos de store i telebranchen.

Regeringens IT-overvågning har smuthuller.

Boligforeninger med egne, lokale netværk og forbindelser til internettet undtages helt fra overvågningskravene i regeringens udspil inden for IT-området. I bekendtgørelsen, der blev sendt til høring i går, hedder det:

»I medfør af bestemmelsen i bekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 3, vil foreninger af den omhandlede karakter med mindre end 100 slutbrugere imidlertid være helt undtaget fra registrerings- og opbevaringspligten.«

Dertil får boligforeninger med under 400 brugere, men over 100 brugere, lempede krav til overvågning og registrering af deres brugeres adfærd.

Det vækker dyb undren hos TDC.

»Når sigtet med indsatsen er at støtte politiet i deres efterforskning mod terror, så er det meget overraskende, at man nu indfører fristeder, hvor der ikke vil være nogen form for overvågning,« siger Jens Hauge, vicedirektør i TDC.

»Hvis man fra regeringens side har en antagelse om, at disse mennesker i sådanne boligforeninger er mere lovlydige end andre mennesker, så burde man bygge nogle flere af sådanne steder,« siger han.

Lempelserne indføres formentlig, fordi omfattende registreringskrav ville kvæle sådanne små foreninger, hvor beboerne er gået sammen om at investere i en forbindelse til internettet. Foreningerne har i samlet flok advokeret kraftigt imod kravene.

Det finder Ib Tolstrup, direktør for Telekommunikationsindustrien, der repræsenterer teleselskaberne, pudsigt.

»Når hele teksten i bekendtgørelsen handler om sikkerhedsspørgsmål udløst af angrebet i USA 11. september 2001, så er det uforståeligt, at man friholder nogle. Det virker som et vindue af erhvervspolitik, men disse udbydere ville nok ikke være i stand til at løfte denne opgave,« siger han.

Men vil man dermed gøre sådanne boligforeninger til et ly for kriminelle? Det ville vi gerne have svar på fra Justitsministeriet, men det var i går ikke muligt at få en kommentar fra kontorchef Lennart Lindblom, der har udarbejdet bekendtgørelsen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen