Berlingske Business

Boligejere glæder sig til afdragsfrie lån

Nye typer af lån til husejerne vil bringe mange fordele og burde have været indført forlængst. Sådan lyder reaktionen hos Parcelhusejernes Landsforening ved udsigten til, at realkreditloven bliver liberaliseret.

Et embedsmandsudvalg under regeringen arbejder på forslag til en liberalisering. Ifølge dagbladet Børsen tirsdag overvejer udvalget at foreslå egentlige afdragsfrie lån, hvor boligkøber kun betaler renter og dermed har

gælden intakt efter 30 år.

Afdragsfri lån kan spare nye boligejere for op imod 30 procent af nettoydelsen.

- Vi ser frem til et opgør med den nærmest stalinistiske tankegang, der har hersket på boligområdet, siger Allan Malskær, formand for Parcelhusejernes Landsforening.

Han mener, at der er tale om et helt urimeligt formynderi, når boligkøbere tvinges til at afdrage deres lån, som det sker i dag. Der er tale om en tvungen opsparing. I stedet burde man ifølge Allan Malskær tilpasse lånet til

den enkelte husejer.

- Det er urimeligt, at en ny familie med et eller to børn tvinges til opsparing fra dag ét. Det har den ikke brug for. Måske har den i stedet brug for et lån, hvor der først skal betales afdrag efter fem år, siger han.

De danske regler skal liberaliseres til februar. Blandt de muligheder, der allerede har været fremme, er lån, som kan holdes afdragsfri i en periode, hvor familien er ekstra økonomisk klemt. Ifølge Børsen overvejer man at gå skridtet videre og lave egentlige afdragsfri lån. På den måde bestemmer boligkøberne selv, om de vil

spare op i deres hus, smide pengene i en pensionsopsparing eller bruge dem på forbrug.

Allan Malskær ser en række fordele ved at tilpasse afdragene på lånene til den enkelte familie. En fordel er, at man vil mindske behovet for henad vejen at tage nye tillægslån i huset.

Disse lån koster en del for låntageren.

- Det er et opgør med tanken om, at man skal nå at være gældfri. Hvis man køber et hus til to millioner kr. i dag, kan man ikke nå at betale det ud. Derfor må der tages tillægslån, siger Allan Malskær, der finder det "skørt", at man skal tage krumspring i form af tillægslån for i realiteten at nå frem til et delvist stående lån.

Blandt andre fordele er, ifølge Allan Malskær, at familierne vil have større sandsynlighed for at kunne betale lånet, når det er tilpasset den enkelte families økonomi, og at de mere fleksible lån vil give husejerne bedre beskyttelse mod tilbageslag i økonomi og huspriser, som i dag kan presse ejerne fra huset.

Han understreger dog, at folk ikke må tro, at de kan få et lån, uden at det skal betales tilbage. Allan Malskær forventer et bredt politisk flertal bag en liberalisering.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen