Berlingske Business

Børsuro efter uventet tysk chefskifte

Chipfabrikken Infineon med hovedsæde i München har skiftet ud i direktionen uden at forklare nærmere. Børsen reagerede med uro.

BERLIN: Den tyske chipkoncern Infineon skiftede i går overraskende chef uden at meddele offentligheden, hvad ændringen går ud på.

Ulrich Schumacher, leder af Infeneon siden selskabets udskillelse fra Siemens 1999, har forladt firmaet i stor hast. Hans midlertidige efterfølger er bestyrelsesformanden Max Dietrich Kley, tidligere finansdirektør for kemivirksomheden BASF.

Den 45-årige Schumacher er ikke kendt som en nem chef. Han har ry for at være en hård banan med en indstilling til personaleledelse, der går dårligt i spænd med den tyske model, hvor medarbejderråd og sikkerhed i ansættelsen kan gøre det svært for chefen at handle hurtigt.

Det var ikke mindst Schumachers plan om hvert år at udskille en vis procentsats af såkaldte svage medarbejdere, som stødte på kraftig kritik. Han har også truet med at flytte hovedkvarteret fra München til udlandet for at undgå tysk beskatning - heller ikke dette initiativ indbragte ham større popularitet. Koncernen har 32.000 medarbejdere i 25 afdelinger verden over. Ved årets begyndelse fik han kritik fra investorer, der beskyldte ham for at forgylde sig selv med aktieoptioner.

Infineon er verdens syvendestørste chipkoncern. Schumachers mål var at få føre den op til en fjerdeplads i omsætning og en andenplads i lønsomhed senest 2007.

Regnskaberne har i nogen tid været præget af underskud, men er netop begyndt at vise positive resultater igen. På børsen i Frankfurt fik meddelelsen om Schumachers afgang - som firmaet ikke ønskede at kommentere - koncernens aktie til at rutsche fra 11,40 til omkring 10,80 euro. I Infineons beretning for 2003 skrev Ulrich Schumacher, at »intet er mere permanent end forandring«. Den kunne han tygge på i aftes.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen