Berlingske Business
17:41God weekend

Børsformand er en stor del af problemet

Manden i centrum: Er der en mand, investorer elsker at hade, er det formanden for de amerikanske børsmyndigheder, Harvey Pitt, der har set markederne og tilliden brase sammen omkring sig uden at gøre noget. Men i en vis forstand har investorerne fået, hvad de har bedt om - i hvert fald, hvis de stemte på George Bush.

Profil

NEW YORK

Da præsident Bush udnævnte den tidligere topadvokat for USAs magtfulde revisionsbranche, Harvey Pitt, til formand for de amerikanske børsmyndigheder, Securities and Exchange Commission (SEC), udtalte Pitt de berømte ord: »Jeg vil skabe et venligere, mildere SEC.«

Aldrig så snart havde han udtalt de skæbnesvangre ord, før Enron-skandalen brød løs - en skandale, hvis regnskabssvindel bragte sagen direkte ind på Pitts skrivebord. Siden fulgte den ene skandale efter den anden på Wall Street og i resten af USA, og Pitt står i centrum af det hele.

SECs vigtigste opgave er at regulere markederne, og er der noget, der i disse dage rorløst driver for vinden i årtiers kæmpestorm, er det markederne. Og Pitts hands-off tilgang til sit job har gjort ham til øjeblikkets mest hadede embedsmand i USA, selve symbolet på alt, hvad der er galt med Bush-regeringens sammenspisthed med et erhvervsliv ude af kontrol. Der går ikke en dag, uden at en eller anden opfordrer Pitt til at gå af, og selv stokkonservative Wall Street Journal synger med i det kor.

Og hvad svarer Pitt til det hele? Jo, først og fremmest nægter han at gå af på grund af det, han betegner som en politisk heksejagt. For det andet kom det i går frem, at han har foreslået Kongressen, som for tiden forbereder en serie virksomheds- og revisionslove som svar på krisen, om at hæve hans position til en ministerpost, der ville hæve respekten omkring SEC - og skaffe Pitt med til mange flere receptioner som medlem af USAs mest prestigefulde cirkel.

Ikke at forslaget har mange chancer. Demokraterne gør åbenlyst nar af Pitts åbenlyse mangel på politisk musikalitet, og selv Det Hvide Hus afviser ideen. Men historien om Harvey Pitt er historien om den blanding af hæmningsløs leflen for erhvervsinteresser på bekostning af den almindelige amerikaner og en bemærkelsesværdig politisk tonedøvhed, der kendetegner Bush-regeringen, og som risikerer at koste republikanerne dyrt ved midtvejsvalget i november.

Kendt børsadvokat

Eksempelvis kritiseres Bush selv for i sin tid som bestyrelsesmedlem af energiselskabet Harken at have modtaget et af den slags lempelige lån fra virksomheden, som han nu vil forbyde. Hans vicepræsident, Dick Cheney, er for tiden under efterforskning for som direktør for energiselskabet Haliburton at have svindlet med regnskaberne. Uanset, hvor den almindelige amerikaner vender sig hen, ser han Bush-folk have sex med erhvervslivet mod betaling, og menige republikanerne frygter med rette, at tillidskrisen til amerikanske virksomheder vil sprede sig til det politiske niveau. Hver gang medlemmer af Bush-regeringen prøver at opmuntre de skrækslagne investorer, ender det altid i et spørgsmål om regeringens egen troværdighed.

Udnævnelsen af 57-årige Pitt til SEC-formand er et klassisk eksempel på Bush-politik. Den skarphjernede Pitt arbejdede ti år i 1970erne i SEC, hvor den arbejdsomme ildsjæl oparbejdede en enorm viden om markedsjura. Men det var i de efterfølgende tyve år som privat advokat i børsbranchen, at han lagde grunden til sit ry. I løbet af disse år blev han en af USAs mest efterspurgte advokater med børsspeciale, som havde stort set samtlige Wall Street-topfolk som kunder. Også revisionsbranchen elskede denne hårde hund. Da Pitts forgænger, den Clinton-udpegede Arthur Lewitt forsøgte at gennemføre en lovreform, der adresserede mange af de problemer, SEC nu slås med, brugte revisorerne Pitt som spydspids i en massiv - og succesrig - lobbykampagne for at torpedere Lewitts planer.

Lav løn

Pitts intime venskab med den industri, han var sat til at regulere, var lige i Bushs ånd. Bush er USAs første MBA-præsident - som hans PR-folk aldrig blev trætte af at understrege, før den slags holdt op med at lyde godt - der lovede vælgerne, at køre Det Hvide Hus som en forretning. Derfor indeholder Bush-regeringen langt flere erhvervstopfolk end nogen tidligere regering i USAs historie, og derfor var Pitt et oplagt valg til SEC-posten.

Den model er brugt før med succes. Da Franklin D. Roosevelt oprettede SEC i 1934 ovenpå det store, kaotiske børskrak, udnævnte han den skruppelløse storkapitalist, Joseph Kennedy - fader til hele Kennedy-klanen - til formand. Gamle Joe kendte alle trickene i bogen, og da han samtidig allerede havde tjent, hvad han skulle, viste han sig at være en særdeles effektiv formand.

Siden har SEC været rollemodel for, hvordan en velsmurt offentlig reguleringsmaskine skal fungere - effektiv og konsekvent, men også lydhør over for »kunderne«. Men i det seneste årti er tilliden til SEC støt eroderet. Lønningerne på Wall Street er eksploderet alle andre steder end hos SEC, der har svært ved at tiltrække kvalificerede folk. Organisationen har for få ressourcer og havde i 2001 en medarbejder-omsætningshastighed på enorme 40 procent. Og nu har organisationen også en direktør med et gigantisk troværdighedsproblem.

Pitt påstår med en vis ret, at problemerne begyndte lang tid før hans tiltræden.

»Når jeg ser på en Enron eller en WorldCom, er det altødelæggende for mig,« sagde han for et par uger siden. »Jeg vil ikke tolerere det. Vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt for at genetablere integriteten og kvaliteten i revisionsbranchen.«

Men én ting er, hvad han siger, en anden ting er, hvad han gør. Nemlig ingenting. Wall Streets problemer med uvederhæftige aktieanalytikere er et typisk eksempel. Alle i branchen ved, at investeringsbankernes i princippet neutrale aktieanalytikere, der leverer research til investorerne, gennem 1990erne reelt udviklede sig til ukritiske reklamefolk for de firmaer, investeringsbanken havde som kunder.

Alligevel bekæmpede Pitt aktivt en reform af deres rolle, lige indtil New Yorks (demokratiske) statsadvokat, Elliott Spitzer, kunne offentliggøre en stribe interne emails fra Merill Lynch-bankens analytikere, hvor de internt gjorde nar af selskaber, de offentligt anbefalede. Spitzer rejste anklager, men Pitt gjorde ingenting.

Da han endelig gjorde noget, var det for lidt, for sent. Sidste måned fremlagde han et forslag til et uafhængigt tilsyn af revisionsbranchen, der hidtil og med katastrofale konsekvenser har reguleret sig selv. Men forslaget var ifølge kritikerne så fuld af huller, at der reelt var tale om en papirtiger uden tænder.

Indtil videre står Bush bag sin mand hos børsmyndighederne. Men efterhånden, som skandalerne og de evigt faldende aktiemarkeder eroderer fundamentet under Det Hvide Hus, kan Bush tidsnok få brug for et hoved at hugge af. Og det hoved sidder med stor sandsynlighed på Pitts skuldre.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension har markedets laveste omkostninger. Det kommer kunderne til gavn.Hvor meget betaler du i årlige omkostninger på din pensionsopsparing?De færreste har næppe den præcise procentsats lige på l...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen