Berlingske Business
17:42

Bønder er trætte af EU-bistand

Kovending: Dansk landbrugs top beklager sig over de dårlige tider for erhvervet og har pludselig vendt sig mod reformer i EUs landbrugspolitik. Mælkeproducenterne Erik Gert Jensen og Niels Christian Nielsen er imidlertid godt og grundigt trætte af at være på EU-bistand.

Den 43-årige Erik Gert Jensen og den 54-årige Niels Christian Nielsen er foretagsomme landmænd.

De driver i fællesskab den store og sunde mønsterbedrift, Freerslev Kotel, som ligger på Roskildevej ved landsbyen Freerslev, seks kilometer uden for Hillerød. Køerne på kotellet har senge i den nye løsdriftstald, de får nok at spise og alt i alt er udsigten ganske glimrende her fra Sjælland.

Men der er noget, der nager. De to landmænd er nemlig godt gammeldags trætte af de systemer, der holder erhvervet i gang - de er trætte af strømmen af EU-kroner:

»Vi har ikke behov for at få al den støtte. EU-støtten er formålsløs. Det er et totalt sygt system. Ingen selvstændige erhverv er sunde, når de skal leve af tilskud. Afskaf tilskuddene og lad forbrugerne betale, hvad det koster at producere fødevarerne,« siger Erik Gert Jensen og Niels Christian Nielsen under en kaffepause i arbejdet.

De to bønder erkender, at de endeløse milliard-indsprøjtninger fra EU-kassen set i et globalt perspektiv ikke kan fortsætte som i dag:

»Det vil gøre ondt at fjerne EU-tilskuddene fra den ene dag til den anden. Men bliver støtten afskaffet over nogle år, måske op til ti år, indretter landbruget sig efter det. Konsekvensen er, at der i Danmark kun vil være 5.000 landmænd, der kan leve af det - det vil sige, at de store landbrug overlever. Resten er hobbylandmænd,« mener Erik Gert Jensen.

Danmark har i dag 20.000 heltidslandbrug og 30.000 deltidslandsbrug.

Af EUs landbrugsbudget på 340 mia. kr. går de crika ti til Danmark.

Erik Gert Jensen og Niels Christian Nielsen modtager 200.000 kr. i hektarstøtte pr. år, og de stiller som en betingelse for fjernelse af støtten, at den danske regering afskaffer de høje jordskatter og afgifter på sprøjtemidler. Dansk landbrug betaler godt en mia. kr. årligt i jordskat. Det er en tanke, som fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) kan følge et langt stykke ad vejen:

»Jordskatterne er jo ikke et fænomen, vi ser i de andre EU-lande. I vores regeringsgrundlag står der, at jordskatterne skal aftrappes i takt med, at EU udfaser de direkte landbrugstilskud. Ellers bliver landbruget handlingslammet og kan ikke klare sig i konkurrencen.«

Regeringen havde helst været en stor diskussion om EUs landbrugspolitik under formandskabet foruden, fordi drøftelserne netop kan komplicere eller direkte blokere forhandlingerne om udvidelsen med op til ti nye lande. Man har dog nu indset, at landbrugspolitikken bliver et stort tema, og derfor består øvelsen nu i at holde det adskilt fra udvidelses-forhandlingerne.

Bliver der et politisk slagsmål om en reform, hvor bl.a. lande som Frankrig, Italien, Spanien og Grækenland vil være imod sænkning af støtten og ændring af den nuværende landbrugspolitik, kan det kaste grus i maskineriet og forkludre EU-udvidelsen.

I forvejen er der nok ballade, da Tyskland, Sverige, England og Holland er imod, at de central- og østeuropæiske lande begynder at få landbrugsstøtte fra den dag, de bliver indlemmet i EU.

Gæmelkes kovending

Landbrugsraadets præsident Peter Gæmelke foretog i begyndelsen af juni en kovending og indtog en skarpere EU-linie. Han har hidtil stået som ivrig tilhænger af en forholdsvis hurtig reformering af den europæiske landbrugspolitik. Vel at mærke hvis USA fulgte trop, og tingene var aftalt i verdenshandelsorganisationen, WTO.

Præsidenten blev tydeligt presset af en hård kerne af store svine- og kornproducenter i Landboforeningernes bestyrelse til at dæmpe sin reformiver.

Visse organisationsfolk var grebet af panik efter de senere måneders kraftige prisfald på deres produkter.

Årsagen var faldende verdensmarkedspriser og masseimport til EU af billig korn og kyllinger. Fra landbrugets rækker blev der talt om frygten for fallit.

»Vi er i en situation, hvor USA netop har vedtaget en landbrugspolitik med øget støtte til landmændene, hvor der er stor usikkerhed om EUs udvidelse, og hvor import af billig korn til EU giver voldsomme problemer for EUs egne landmænd,« lød det fra Peter Gæmelke. Uden for landbruget står mange tilbage med det indtryk, at dansk landbrug nu direkte vender sig imod reformer.

»Landbrugets nye udspil kommer på et tidspunkt, lige inden den danske regering overtager EUs formandskab. Derfor var Gæmelkes timing ikke den mest elegante. Især i betragtning af, at både regeringen og dansk landbrug hele tiden har fastholdt ønsket om en liberaliseret model af landbrugsstøtten. Vi skal tilpasse os verdensmarkedspriserne på landbrugsprodukter. Det skal ikke ske i et hug, men regeringen går klart ind for en nedtrapning af hektar-støtten, når EU skal genforhandle sin landbrugsreform i 2005-2006,« siger fødevareministeren.

Signalet fra USA

Selv om Danmark - med både den nuværende og den tidligere regering - hører til de mest reformvenlige lande i EU, er der i landbruget folk, der helst ser, at der går mange år, før EU laver en gennemgribende landbrugsreform.

»USA har nærmest indført planøkonomi i sin landbrugspolitik og fastlåser sin meget høje landbrugsstøtte. Det er jo ikke just et signal om, at vi skal gå i retning af yderligere reduktion af landbrugsstøtten,« siger administrerende direktør Klaus Bustrup fra Landbrugsraadet.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen