Berlingske Business
16:58Volkswagen-aktien falder efter regnskab

Bølge af fusioner på vej i PR-branchen

Kommunikationsrådgivning og PR-strategier er blevet så krævende, at selv de mellemstore bureauer har svært ved at klare sig. Senest fusionerede Klar Text og Communiqué, og brancheforeningen for PR-virksomheder venter nu en helt bølge af fusioner.

Den danske PR- og kommunikationsbranche står foran en helt ny bølge af fusioner og omfattende konsolidering af eksisterende virksomheder. I disse måneder ruster flere af de mellemstore PR-bureauer sig til at blive såkaldt full-service bureauer, der kan tilbyde kreative og resultatsøgende løsninger på alle områder inden for Public Relations.

Det viser et rundspørge til flere af bureauerne, som Berlingske Tidende har foretaget, og ifølge Brancheforeningen for Public Relations Virksomheder (BPRV) vil der i de næste par år blive tale om »adskillige sammenlægninger«.

»Jeg vil ikke blive forbløffet over, hvis vi ser fire-fem fusioner blandt de mellemstore inden for de næste 12-18 måneder. Det vil sige de bureauer, der har omkring 7-10 medarbejdere, vil slå sig sammen i burauer med 15-20 mand,« siger Nils Rasmus Hansen, der er formand for Brancheforeningen og samtidig direktør for InformationsGruppen, der er en af Danmarks ældste PR-virksomheder med syv ansatte.

Lige efter nytår overraskede kommunikationsfirmaerne Communiqué A/S og Klar Text Kommunikationsrådgivning A/S ved at fusionere, og siden har der været talt om begyndelsen på en ny tendens.

»Folk er begyndt at sende røgsignaler op og prøve hinanden af. Det vil da heller ikke være helt fremmed for os i InformationsGruppen at gå sammen med andre. De fleste af os i branchen er jo ikke store nok til at håndtere en kunde totalt. Derfor var det klogt af Klar Text og Communiqué at slå sig sammen,« siger Nils Rasmus Hansen.

Hårdt udskilningsløb
Brancheforeningen repræsenterer i dag 23 bureauer med sammenlagt ca. 220 medarbejdere. Dertil kommer adskillige PR- og kommunikationsbureauer, som endnu ikke er organiseret i foreningen, og tæller man selv de mindste enkeltmandsfirmaer med, er der i alt godt 50 PR-bureauer i Danmark.

Jens Frederik Kofoed, der er adm. direktør for ABC Public Relations A/S og næstformand for brancheforeningen (BPRV) vurderer, at der bliver tale om et hårdt udskilningsløb.

»Branchen er i gang med et udskilningsløb, hvor der alt andet lige bliver færre spillere på banen. Vi kommer til at se en fortsat koncentration, hvor nogle går sammen, og andre bliver købt op af udenlandske virksomheder. Der er ingen tvivl om, at PR-branchen går fra at være teenager til at blive en mere moden branche. Det betyder, at vi skal til at drive virksomhederne meget mere professionelt,« siger Jens Frederik Kofoed, der åbent erklærer, at den seneste fusion med Communiqué også har fået ABC Public Relations til at overveje, hvad fremtiden er for firmaets 12 medarbejdere.

»Det er klart, at det inspirerer os til selv at gå i tænkeboks.« siger ABC's adm. direktør.

Og overvejelserne om at finde alliancepartnere går igen selv blandt de større bureauer. Det nyfusionerede Communiqué, som nu har 21 faste medarbejdere, er ikke færdig med at udvide, lyder meldingen fra den ny adm. direktør, Sven Hauge:

En strategisk fordel
»Vi ser en strategisk fordel i at få en størrelse og være leveringsdygtige i en hvilken som helst kommunikationsopgave. Og man kan sagtens forestille sig, at vi indgår i endnu en fusion. Vi er helt åbne og ser gerne flere banker på døren,« siger Sven Hauge.

Hos GCI Mannov A/S, der er Danmarks absolut største full-service PR-bureau med omkring 65 fastansatte, vurderer adm. direktør, Steffen Lüders, at udviklingen uomtvisteligt vil gå i retning af enten større specialisering eller større enheder, der kan det hele. »Mellem-bureauerne med omkring 10-15 medarbejdere har det svært, for de kan ikke være total-leverandører. Derfor må de enten finde en niche eller udvide, hvis de ikke skal bukke under,« siger Steffen Lüders.

Hos en af markedets andre større aktører, »Jøp, Ove & Myrthu«, vurderer partner og rådgiver Erik Ove, at pilen peger mod full-service bureauer.

»Jeg tror altid, der vil være nogle enkeltmandsvirksomheder, der har en niche. Men det er klart, at vi vil se nogle relativt få bureauer vokse meget i den kommende tid,« siger Erik Ove. Selv har Jøp, Ove & Myrthu udvidet butikken fra godt 20 medarbejdere til omkring 25 inden for det seneste halvandet år, og det kunne godt blive til flere i år.

Harry Levin, der er adm. dir. for PR-virksomheden OutCom A/S med ti ansatte, ser dog ingen tegn i markedet på, at der reelt skulle være tale om en forestående fusionsbølge.

Har ikke travlt
»Det er korrekt, at markedet ønsker bred kompetence og dokumenteret erfaring hos sine kommunikationspartnere. Men det er der reelt ikke noget nyt i. Det nye er måske, at kunderne kræver en større grad af dokumentation for, at kommunikationsrådgiverne er erfarne og kan skabe resultater,« siger OutCom's leder, der er åben for at udvide OutCom.

»Vi ser dog absolut ingen grund til at forcere nogen beslutninger i den sammenhæng. Vi ved fra vores kunderådgivning om fusionskommunikation, at sammenlægning af virksomheder med stærke lederprofiler og markante holdninger til kvalitet og service kan være en tung proces. Når man ser tilbage på fusions-historikken i vores branche, er der desværre meget langt mellem succeshistorierne,« siger han.

Hos Holm Kommunikation har indehaver og partner Morten Holm ingen umiddelbar interesse i at fusionere.

»Det har vi ingen planer om,« siger han.

»Vi er fem år gamle og har nået den størrelse, som jeg tror er nødvendig med 22 medarbejdere. Nu kigger vi i stedet på, hvordan vi skal fortsætte den gode udvikling, og der har vi været for dårlige til at markedsføre os selv,« siger Morten Holm.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen