Berlingske Business

Blæst og vækst i byggevarebranchen

De store vesteuropæiske byggevareproducenter er på opkøbstogt i Norden - og branchen ser det som startskuddet til en bølge af opkøb og fusioner.

DE STORE BYGGEMARKEDSKÆDER har i modsætning til leverandørerne vist stor fremsynethed og beslutsomhed - og er blevet større gennem kontrolleret opkøb og fusioner på både et dansk, nordisk og europæisk niveau. Og naturligvis udnytter kæderne sit større indkøbspotentiale til at presse leverandørerne for bedre priser og samhandelsbetingelser. Dette øger presset på leverandørerne til at fokusere på forretningsudvikling, effektivisering af distributionen og jagten på omkostningsbesparelser. Da nogle af de store nordiske byggemarkedskæder desuden klart melder ud, at antallet af leverandører i løbet af 2005 vil blive næsten halveret - ja så er udfordringerne for leverandørerne til at få øje på.

De store europæiske byggevareproducenter har for længst set skriften på væggen og ved, at vejen til overlevelse går gennem konsolidering, innovation og vækst. FÆRRE OG FÆRRE af de større byggevareproducenter er i stand til at præstere en årlig vækst på meget mere end 3-4 pct., og det kan knap nok dække inflationen. Så der skal helt andre og mere radikale virkemidler til. I takt med at have nået mæthedspunktet i Europa inden for eget brancheområde melder flere og flere af de store europæiske byggevareproducenter sig netop nu på den nordiske banehalvdel med en tyk ordrebog. Oftest er det for at udnytte synergier i forhold til egne eksisterende virksomheder i Norden. DENNE UDVIKLING trækker helt naturligt investeringsrådgivere og banker med sig. HSH Gudme - der er ejet af tyske HSH Nordbank - har udover bankvirksomheden også en betydelig M & A afdeling. Her er den nordiske byggevarebranche i både producentvare- og detailleddet et fokusområde. Direktør Jesper Møgelberg, HSH Gudme, bekræfter en voksende opkøbsinteresse fra især store tyske, franske og engelske byggevareleverandører og forventer, at dette vil presse flere af de danske og nordiske konkurrerende byggevareleverandører til handling i form af frasalg/opkøb eller fusioner.

Men denne kendsgerning har endnu ikke slået rod i bestyrelseslokalerne og hos ejerne bag de danske og nordiske byggevareleverandører. Der hviler derfor et tungt ansvar på ejerne og bestyrelserne bag byggevareleverandørerne om at udvise rettidig omhu og handlekraft til sikring af virksomhedens overlevelse og udvikling.EN BREMSE FOR konsolideringen blandt danske byggevareproducenter kan være den forholdsvis store portefølje af byggevareproducenter, som equity fonde og lønmodtagerfonde som ATP g LD besidder. Kun få af fondene har i forbindelse med en tilbudsgivning sikret sig tilstrækkelig viden om et opkøbsemnes vækstmuligheder og trusselsbilleder. Det er ifølge Jesper Ilsøe, senior aktieanalytiker hos HSH Gudme, på tide, at fonde med passive investeringer ændrer strategi og aktivt indgår i en proces med andre investorer om konsolidering af producentleddet. Man kunne passende starte i vinduesbranchen, der med sine mere end 100 producenter skal dele en årlig omsætning på 3.7 milliarder kroner.

Hvor HSH Gudme formidler køb/salg/fusioner af virksomheder, så har equity fonden Dania Capital ifølge sin adm. direktør Thomas Dywremose, besluttet alene at fokusere på opkøb af danske byggevareproducenter. I branchen og hos investeringsrådgivere er der ingen tvivl om, at vi står over for en ny bølge af opkøb og fusioner i byggevarebranchen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen