Berlingske Business
17:03Carlsberg stiger mest i stigende C20

Bjørn Dæhlie - succes på ski og i erhvervslivet

Norges skihelt nummer ét, Bjørn Dæhlie, har skiftet langrendskiene ud med en togførerkasket og sat damp under forretningskarrieren og privatlivet. Norges ældste jernbanestation danner rammen om skikongens tøjfirma, konferencevirksomhed og Dæhlies eget bryllup.

I år er et epokegørende år for verdens hidtil bedste langrendløber, Bjørn Dæhlie. I 1999 pådrog Dæhlie sig en rygskade efter en træningstur på rulleski. Selv intensiv genoptræning fik aldrig Dæhlie tilbage på de guldbelagte løjper. Langrendskiene blev lagt på hylden, samtidig med at startskuddet lød til en erhvervskarriere på fuld tid. Dæhlies nye liv er henlagt til den nyrestaurerede Eidsvoll Stasjon - Norges ældste jernbanestation, der ligger ti minutter fra Oslo Lufthavn. Her har tøjfirmaet, Bjørn Dæhlie Technical Wear (langrendtøj til store og små, red.) og konferenceaktiviter for erhvervslivet til huse.

»Jeg deltager kun for at vinde,« siger Bjørn Dæhlie. Og det har han øjensynlig også tænkt sig at gøre på den nye, lange løjpe han har begivet sig ud på. Beviset kom i august. Som en symbolsk indvielse af både Eidsvoll Stasjon og det nye livskapitel afholdt han det mest mediedækkede bryllup i Norge - knap overgået af de to kongelige bryllupper inden da. Den heldige vinder af Dæhlies mange kvaliteter var Vilde Falck-Ytter, mor til Dæhlies to sønner. 200 gæster - mange af Norges mest kendte mennesker - blev vidne til Dæhlies og Falck-Ytters ja til hinanden.

Løjpen til målet var lang

Eventyret startede i Nannestad 40 km nord for Oslo. Her voksede den lille, men voldsomt aktive Bjørn op hos sine forældre og sin tre år ældre søster Hilde. Familien var ikke specielt sportsinteresseret, og naturtalent havde Bjørn ikke. Selv skiudstyr måtte han tigge og bede om at få. Bjørn trænede mindst 25 timer om ugen i det meget aktive skisportsmiljø i byen. Dæhlie bor fortsat i Nannestad.

Ambitionen var først at blive skihopper. Men unge Dæhlie hoppede som en vildmand, og resultaterne udeblev. Et par helt nye hopski viste sig at have bindinger, der var monteret for langt bagude på skiene, så de tippede forover i hoppet. Resultat: Stakkels Bjørn landede på snuden og kom på hospitalet. Derfor søgte han i stedet lykken på langrendløjperne. Men første gang han deltog i et rigtigt langrendløb, pressede han sig selv så hårdt, at han måtte stoppe efter 500 meter og kaste op.

I årenes løb fandt Bjørn Dæhlie dog den helt rigtige opskrift på at vinde. Og i dag ved en hel verden, at hans varemærke er at slide sig til medaljerne.

»Jeg sætter mig altid et mål, vurderer konsekvenserne af målet og sorterer derefter alle de ting fra, der vil forhindre mig i at nå målet.« Sådan forklarer Dæhlie sin vindertaktik.

»En slags mål- og konsekvensstyring er mit vigtigste redskab. Jeg meldte gerne fra en fest for at være frisk nok til et skiløb dagen efter.« Tankens kraft er et andet af redskaberne. »Jeg gennemlever alle løb tankemæssigt og forestiller mig, at jeg vinder,« fortæller Dæhlie. Man smittes af Bjørn Dæhlies målrettethed og tempo. Han er i konstant bevægelse. Øjnene farer rundt, og man må gøre sit for at holde ham til nuet.

I 1989 fik Bjørn Dæhlie sit velfortjente verdensgennembrud. Han vandt sit første verdenscup i Salt Lake City. »Olympisk mester er noget man kan blive eller har været. Det er ikke noget man er! Det er mit motto,« siger den 34-årige Bjørn Dæhlie. En ydmyg holdning, der med sikkerhed vil vinde - også i erhvervslivet.

Erhvervseventyret

»Det er viljen og indstillingen til at yde sit bedste, der tæller,« siger Dæhlie.

»Men viljen bliver udfordret mere og mere, jo nærmere man kommer målet,« forsætter skistjernen. »Fristelserne kommer, og det er let at miste fokus på det, man stræber efter.«

Og Dæhlie har da også ladet sig friste undervejs i skikarrieren. Ikke af uddannelsestilbud - han blev professionel skiløber allerede efter studentereksamen - men af erhvervsaktiviteter. I 1996 etablerede han Dæhlie technical wear, der i dag sælger langrendtøj til store dele af verden. Designet bliver til i et samarbejde mellem Dæhlie og verdenskendte Odlo, der er leverandør af funktionelt sportstøj og har sine rødder i Norge. »Jeg tester alt tøj selv. Jeg vil være sikker på, at det har den bedste funktionalitet,« siger Bjørn Dæhlie.

Det næste eventyr, Bjørn Dæhlie begav sig ud på, var investering i store hytter på de bedst beliggende skisportsdestinationer i Norge. »Målet er at have hytter på alle skisportssteder i Norge,« siger ejendomskongen. »Jeg har hytte i Trysil og Kvittfjell, det gamle olympiske skiområde fra 1994. Trysil-hytten kan rumme 30 personer. Den udlejes bl.a. til større firmasammenkomster. Prisen for hytten er væsentlig lavere end, hvis man skal have 30 mennesker på hotel. Der er cateringmuligheder tilknyttet hytten,« fortæller Dæhlie.

1. januar i år åbnede Dæhlie Eidsvoll Station. Her tilbydes virksomheder kursus- og konferencefaciliteter. »Det er et oplevelsessted,« fortæller Bjørn Dæhlie.

»Gæster tilbydes at ankomme til Eidsvoll Stasjon i et gammelt veterantog med otte vogne. Toget afgår fra Oslo centralstation. Ved ankomsten kan gæsterne nyde en tur i et gammelt dampskib, der ligger til kaj uden for konferencecenteret. Gæsterne kan også bestille mine egne kurser i de arbejds- og motivationsmetoder jeg har benyttet mig af på skiløjperne. Det er kort fortalt kurser i mål- og konsekvensstyring,« fortæller han.

TV-stjerne, jæger

og børnehelt

Forundringen over Dæhlies aktivitetsniveau stopper ikke. I Norge var Dæhlie med i et af de mest omtalte TV-programmer »Gutta på tur«. Sammen med fire andre kendisser i Norge tager han med TV 2 rundt til eksotiske steder i verden, hvor han udsættes for strabadser ud over det sædvanlige. Kasakhstan bød på lammeøjne og Alaska på tre meter høje bjørne.

Han er også en inkarneret jæger og fisker, og en gang om året tager Norges nationalhelt initiativ til, at Nannestad Skiklub inviterer børn til Dæhlie-løb. I år var det sjette gang. 2.000 børn fra gå-alderen til cirka 12 år deltog. Alle med startnummer et. Og alle med ét mål. Få guldmedalje om halsen af selveste skikongen ved målstregen.

Ingen skal bekymre sig. Tidernes største langrendløber kommer ikke til at kede sig fremover. Ulykken på rulleski blev startskuddet til en fuldbyrdet erhvervskarriere. Skihuen er definitivt udskiftet med togførerkasket og vielsesattest.

erhverv@berlingske.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen