Berlingske Business

Bittert politisk opgør

Under hele opgøret om det ulovlige Bilka-byggeri i Horsens ligger der en årelang politisk strid, hvor klimaet mellem købmændenes brancheorganisation DSK og partiet Venstre flere gange har været på nulpunktet. Splittelsen trækker også tråde helt tilbage til magtkampen i Det Konservative Folkeparti under Schlüter-regeringens dødskramper for 12-15 år siden.

På væggen i hjørnekontoret her i patriciervillaen i Hellerup hænger udkastet til en helsidesannonce til aviserne. Den nåede aldrig at blive indrykket i et eneste dagblad. Illustrationen skal forestille et skilt på en butiksdør. Teksten »Kommer straks« er med håndskrift ændret til »Kommer aldrig mere«.

Annoncen skulle illustrere den dødbringende effekt, en liberalisering af planloven ville have på en række småbutikker. Bag annoncekampagnen stod 32 organisationer med De Samvirkende Købmænd (DSK) i spidsen. Plakaten er en reminder om, at det øjeblikkelige slagsmål om det ulovlige Bilka-byggeri i Horsens blot er seneste træfning i en langvarig udmattelseskrig i dansk detailhandel.

Kampen om kunderne bliver nemlig langt fra alene afgjort ved kølediske og i prøverum. Nærmest kommune for kommune har især DSK taget kampen op med Dansk Supermarkeds varehuse og den tyske discountkæde Lidl.

Kampskrifterne i den danske dagligvarehandel er ikke bare tilbudsaviser. Det er stævninger og klageskrifter til kommunerne, Naturklagenævnet og retssystemet. Planloven er DSKs bibel, og med abonnement på lokalplaner i alle landets kommuner bliver den kommunale foretagsomhed holdt nøje op mod skriftstederne i denne bibel. Ofte med indsigelser eller kommentarer til følge.

Terrorplanlægning
Plakaten med annonceteksten hænger på kontoret hos købmændenes strateg og general, administrerende direktør John Wagner i DSK. Ikke som et jagttrofæ, snarere som tørt krudt, der kan tages i brug om nødvendigt.

Den journalistuddannede Wagner, der har en fortid som politisk reporter og generalsekretær for Det Konservative Folkeparti, har et netværk som få andre. Med hans løjtnant, DSKs husjurist Jan E. Jørgensen, der er Venstre-rådmand i Frederiksberg Kommune, har købmændene sikret sig en dynamisk duo, der har givet DSK en indflydelse, som ligger langt over det, man burde kunne forvente af en brancheorganisation af den størrelse. Allerede under valgkampen i 2001 var Venstre flere gange ude med krav om liberalisering af planloven, og da den nytiltrådte miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) efter VK-regeringens tiltrædelse gik videre ad dette spor, aktiverede Wagner og købmændene netværket. Man var klar med en stor annoncekampagne, der skulle fortælle befolkningen om de mange negative konsekvenser af en lempelse af planloven.

Hans Chr. Schmidt ville udvide kvadratmetergrænsen for butikkernes størrelse, og han ville kommunalisere planloven. Altså flytte en række af planopgaverne fra amterne til kommunerne. I DSK ved man af erfaring, at kommunerne har en langt mere lempelig tilgang til planbestemmelser. Har man først lagt den fysiske planlægning over til kommunerne, er der fri bane for det, som i DSK-sprog betegnes som Dansk Supermarkeds terrorplanlægning.

Terrorplanlægningen ser nogenlunde sådan ud: Dansk Supermarked kontakter en række nabokommuner, og man lader skinne igennem, at hvis man ikke kan få tilladelse til at bygge eksempelvis et Føtex-varehus i den ene kommune, ja så kan man nok få ja hos nabokommunen.

For de butikker, der ligger på klos hold, er en Føtex - eller for den sags skyld en Bilka, som i Horsens - nemlig slet ikke så dårlig en forretning endda. Det er først og fremmest butikkerne længere ude i oplandet, som er taberne i det spil.

Set i det lys vælger kommunerne oftest at takke ja til Dansk Supermarked. Uden amterne til at træde på bremsepedalen frygter DSK, at der er frit spil for Dansk Supermarked og Lidl. Beskrivelsen er ifølge Dansk Supermarkeds informationschef Poul Guldborg rent opspind.

»Sådan driver vi ikke forretning. Vi oplever derimod en stor interesse fra kommunerne, fordi vores butikker tiltrækker kunder og dermed styrker det lokale handelsliv. Det er del af den vanlige retotik fra den organisation, vi nogen gange for sjov kalder De Samklagende Købmænd,« siger han.

Alligevel kunne den nytiltrådte Hans Chr. Schmidts planer om en kommunalisering for alvor få nakkehårene til at rejse sig på John Wagner og hans købmænd.

Vredt brev
Igennem foråret 2002 er klimaet mellem DSK og det store regeringsparti Venstre særdeles anspændt. Det fremgår af et brev fra John Wagner til formanden for Folketinget Miljø- og Planlægningsudvalg, venstremanden Eyvind Vesselbo, 11. april 2002.

Vesselbo er skuffet over DSKs optræden med planloven. Han har ladet en bemærkning falde herom til Wagners løjtnant, Jan E. Jørgensen, på et møde. Da den bemærkning fortælles videre, farer Wagner i blækhuset.

I det tre sider lange brev, som Wagner også sender en kopi af til miljøministeren, bliver Vesselbo belært om, at DSK har gjort alt for at undgå en konfrontation, mens Venstre-folkene på ingen måde har udvist samme form for takt.

»Det var Venstre, der forud for folketingsvalget for fire år siden tilkendegav, at en borgerlig regering som en af sine første handlinger ville afskaffe lukkelov og planlov...

Det var Venstre med Hans Chr. Schmidt i spidsen, der også i valgkampen i november tilkendegav, at der nu skulle foretages et »serviceeftersyn« af planloven... Og det var Venstre, der fik indarbejdet en såkaldt »kommunalisering« af planloven i regeringsgrundlaget,« hedder det i brevet fra Wagner til Vesselbo.

Og købmandsgeneralen sætter trumf på:

»DSK kunne i valgkampen have kritiseret dette, indrykket annoncer m.v., men det undlod vi. Socialdemokratiet ville ikke være sluppet for kritik i en lignende situation, hvilket bl.a. vor kraftige kritik af Svend Auken i forbindelse med både Horsens-sagen og Ørestaden vidner om,« hedder det i brevet.

Konflikt og løsning
I brevet kan man læse, hvordan DSK i de første måneder af 2002 med Wagners egne ord gentagne gange har bønfaldet Hans Chr. Schmidt om en drøftelse af ministerens påtænkte lempelse af planloven.Mens DSK nærmest ydmyger sig selv, får købmændene efter adskillige rykkere et formelt svar, hvor man fra ministeriets side kvitterer for DSKs høringssvar til det fremsendte lovforslag på området.

»Høringsvaret vil indgå i det lovforberedende arbejde,« hedder det med almindelig formel sprogbrug. Og derudover har ministeren intet behov for en nærmere drøftelse med DSK.

I stedet må DSK nøjes med foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. Mødet finder sted 2. april. Da det på dette møde tegner til, at regeringen har i sinde at køre lovforslaget om en lempelse af planloven igennem, trykker Wagner på »go«. Sammen med netværket af 31 andre organisationer, gør man klar til annoncekampagnen. Nu er man tæt på åben krig.

Men i løbet af godt en uge opløses konflikten. Da miljøministeren i Berlingske Tidende udtaler, at der ikke med lovreformen er lagt op til, at der skal etableres nye storcentre, ser DSK det som en sejr. Få dage før kampagnestart bliver DSKs annoncer først udskudt og senere helt afbestilt.

»Med ministerens udtalelser og sådan som arbejdet med lovforslaget efterfølgende skred frem i Folkettinget, fik vi sikkerhed for, at der ikke på afgørende områder skete ændringer. Derfor var der ikke grund til at bruge en masse penge på en annoncekampagne, og der var ikke grund til unødigt at genere en minister, som vi i andre sammenhænge havde et udmærket samarbejde med,« siger John Wagner i dag.

Minister i dobbeltrolle
Wagner afviser enhver spekulation om, at det anspændte forhold har haft betydning i forhold til den ministerrokade, der i sommeren 2004 betød, at Hans Chr. Schmidt måtte forlade Miljøministeriet.

»Vi har en konfrontation i foråret 2002, men derefter har vi haft et meget fint samarbejde, blandt andet om hele dåsesagen, hvor vi fik fjernet forbuddet. Det er heller ikke rigtigt, hvis man udelukkende ser det som en uenighed mellem DSK og Venstre. Diskussionen om planloven og lukkeloven er en uenighed, som går midt ned gennem begge regeringspartier. Som jeg oplever det, er der store dele af Venstres bagland, især ude i landkommunerne, som kan se fornuften i planloven,« siger John Wagner.

Uanset om DSK har haft en finger med i spillet eller ej, er der ingen tvivl om, at tumulten om planloven og i særdeleshed sagen om det ulovlige Bilka-byggeri i Horsens har spillet en rolle, da Hans Chr. Schmidt blev jobroteret over i Fødevareministeriet, og Connie Hedegaard blev genopfundet som konservativ darling med posten som miljøminister.

Før han blev miljøminister, havde Hans Chr. Schmidt plads i Naturklagenævnet, som i sin tid godkendte Bilka-byggeriet i Horsens.

DSK kørte ikke sagen mod Dansk Supermarked, som egentlig blot havde åbnet et varehus, efter at man havde fået de relevante tilladelser. DSK kørte sagen mod Naturklagenævnet.

Og DSK vandt, først i Vestre Landsret og siden i Højesteret. Efter højesteretsdommen skal Miljøministeriet sammen med Vejle Amt finde en løsning på sagen. I den situation ville det være en belastning for regeringen med en miljøminister, som havde sat sit fingeraftryk på den ulovlige beslutning i Naturklagenævnet.

Politiske kampfæller
Nu blev det så i stedet den genfødte konservative Connie Hedegaard, som fik opgaven på sit skrivebord. Da hun på det konservative landsråd tog al medieopmærksomheden med udtalelsen om, at »lov er lov, og lov skal holdes,« var der i virkeligheden tale om genbrug. Formuleringen stammer fra en leder i Jyllands-Posten, som blev citeret i DSKs officielle indsigelse sendt til Vejle Amt. DSK sendte et par uger før landsrådet en kopi til den nye miljøminister, som tilsyneladende lod sig inspirere.

»Det er jo ikke vores formulering, det er en grundsten for vort demokrati, og det står i øvrigt på væggen på Christiansborg,« forklarer John Wagner.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen