Berlingske Business

Biotek-selskab får rådgivere fra USA

Biotekselskabet LifeCycle Pharma, som ejes af Novo, Lundbeck og Nordic Biotech, styrker sine forbindelser i USA ved at tilknytte amerikanske professorer som rådgivere.

For et ungt biotekselskab kræver det dygtighed at vælge de rigtige satsningsområder fra begyndelsen. Og selv om man har både Novo og Lundbeck i ryggen, så kan udenlandsk kompetence være afgørende i kampen om kapital, fremtidige partnere og forretningsforbindelser.

Derfor tilknytter LifeCycle Pharma nu to førende amerikanske professorer - Leslie Z. Benet fra University of California og Joseph R. Robinson, University of Wisconsin - som forskningsmæssige rådgivere.

LifeCycle Pharma blev dannet sidste år og rejste 22 mio. kr. hos Lundbeck, Novo og venturefonden Nordic Biotech. Pengene slipper op til sommer.

Så for Michael Wolff, selskabets finansdirektør og adm. direktør Jan Møller Nielsen er det afgørende at virke overbevisende, når de i disse måneder gør sig til over for blandt andre amerikanske investorer. Og her er det værdifuldt at have to førende amerikanske navne til at stå inde for LifeCycles produkter og strategi.

»Det er folk, der ved utroligt meget om deres felt. De ved, hvad der rører sig i andre selskaber, og de kender den amerikanske dagsorden. Vi kan få konkret og stærk rådgivning. Samtidig er de ideelle ambassadører for os i USA. Det er afgørende for os at kunne henvise til dem, når vi møder potentielle investorer,« siger Michael Wolff.

LifeCycle Pharma er et såkaldt »spinn-out« selskab fra Lundbeck, som sidste år valgte at lægge en del af koncernens kempetencer inden for »drug delivery« ind i en særskilt forretningsenhed.

»Drug delivery« handler populært sagt om at »tune« lægemidler, så de får en forbedret optagelse eller aflevering i den menneskelige organisme. Området er også interessant for Novo-koncernens pengetank, Novo A/S, der sammen med Nordic Biotech og Lundbeck har skudt penge i foretagendet.

Michael Wolff vil ikke løfte sløret for LifeCycles inverstor-strategi eller hvor meget kapital, virksomheden jagter lige nu.

»Det kommer an på de ambitioner, vi vil lægge, og hvilken strategi vi vælger«.

Han vil heller ikke oplyse, om det er amerikanske investorer, der er i selskabets søgelys lige nu.

»Men det er klart, at jeg godt ved, hvor de bedste investorer med de dybeste lommer findes,« siger han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen