Berlingske Business

Billigere skattevæsen kræver stor investering

Nordiske skatteorganisationer advarer mod sammenligninger af de nordiske skattevæsener som Strukturkommissionen har foretaget.

Strukturkommissionen stiller store besparelser på skatteadministrationen i udsigt, hvis det danske skattevæsen kan komme ned på samme omkostningsniveau som det svenske.

Men en sammenligning af denne karakter advarer Nordisk Skatteorganisation - som er et samarbejde mellem seks faglige skatteorganisationer i Sverige, Finland, Norge og Danmark - imod.

»Det svenske skattevæsen er meget langt fremme på EDB-området, hvor Danmark halter bagud. Told og Skat har tidligere været ude med, at det kræver en investering i størrelsesordenen 650 millioner kroner for at komme op på det ønskede niveau,« siger Jørn Rise, der er forbundsformand for Dansk Told og Skatteforbund.

Jørn Rise er samtidig formand for Nordisk Skatteorganisation, der repræsenterer 34.000 medlemmer.

Regnestykket, der opgør de samlede omkostninger til skatteadministration i Danmark til ca. 4,5 milliarder kr., blev afleveret af Skatteministeriet til Strukturkommissionen i maj sidste år.

Livrem og seler
Men det var et regnestykke med livrem og seler, hvor ministeriet understreger, at det er vanskeligt at foretage sådanne sammenligninger.

Ministeriets økonomer nåede her frem til, at i Danmark kunne der betjenes 827 skatteydere pr. årsværk, mens det svenske skattevæsen kunne doble op til 1.760 skatteydere pr. årsværk.

Kort tid efter disse tals offentliggørelse holdt de nordiske skattemedarbejdere møde i Stockholm, hvor de i en udtalelse advarede mod disse sammenligninger, i fagsproget benchmark-analyser.

»Benchmark-analyser er et yndlingsværktøj for finansministerielle regnedrenge - men ikke nødvendigvis det rette til at beskrive den komplekse virkelighed, der kendetegner administrationen af de nordiske skattelovgivninger,« hedder det i udtalelsen.

Strukturkommissionen peger i den rapport, der udkommer fredag, på en løsning med en samling af ansvaret for skatteligningen i statsligt regi.

Alternativ
Men kommissionen har også et alternativt forslag, hvor det fortsat er kommunerne, der varetager opgaven, men hvor ligningsaktiviteterne samles i færre større enheder i form af kommunale ligningscentre, der kombineres med lokal borgerbetjening i de enkelte kommuner.

Dette alternative forslag er allerede ved at blive realiseret.

En række kommuner er allerede gået i tværkommunale samarbejder, og endnu flere kommer til i løbet af 2004.

På nuværende tidspunkt er antallet af kendte ligningscentre et halvt hundrede stykker. Men lige så mange kommer til i løbet af den nærmeste fremtid, venter Told- og Skattestyrelsen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen