Berlingske Business

Billigere for store virksomheder at låne

Billigere for store  virksomheder at låne - 1
»Med de nuværende regler er der samme kapitalkrav ved et lån til Microsoft og et lån til den lokale pizza-bager. Med de nye regler vil det udelukkende være tabsrisikoen på udlånet, som afgør kapitalkravet,« siger koncerndirektør i Nykredit Peter Engberg. <br>Foto: Jens Astrup

I løbet af de kommende år lempes kapitalkravene til banker og realkreditinstitutter i forbindelse med udlån, så de ikke behøver at binde så store beløb som sikkerhed for lånet. Det betyder en tilbageførsel på omkring 10 milliarder kr.

Det bliver endnu billigere for de solide virksomheder at låne penge, mens de mindre solide virksomheder til gengæld kommer til at betale prisen i form af højere rentesatser, når de skal ud på lånemarkedet.

Det bliver blot en af de dramatiske konsekvenser for den danske finanssektor, som står foran den største omvæltning i mange år. Nye kapitalkrav og regnskabsregler betyder, at de største danske finansvirksomheder i løbet af blot tre år kan bogføre skønsmæssigt mellem 15-20 milliarder kroner, som i dag er bundet op i bankernes og realkredittens reservepengetanke.

»Der er tale om den største fundamentale ændring for de finansielle virksomheder de sidste 15 år. Ikke siden liberaliseringen af finansmarkedet i begyndelsen af 1990erne (da det blev muligt for banker og realkredit at gå ind på hinandens produktområder, red.), er der sket noget, som kommer op på siden af det, som vi nu kommer til at opleve,« forudser Peter Engberg, koncerndirektør i Nykredit, landets største realkreditinstitut.

Tab skal være tab
Allerede om få dage - den 1. januar - kommer første bølge af den ændrede virkelighed for de danske finansinstitutter, når de såkaldte IAS-regler bliver gennemført i Danmark. Groft sagt bliver konsekvensen af disse regler, at de danske finansvirksomheder ikke længere kan hensætte penge til formodede tab. Fremover skal der en konkret hændelse til, før de kan hensætte på et udlån.

I øjeblikket er der hensat godt 30 mia. kr. til potentielle tab i den danske finanssektor. Finanstilsynet har ved flere lejligheder vurderet, at ca. 10 mia. kr. af disse hensættelser skal tilbageføres til banker og realkreditten. Dertil kommer at de løbende hensættelser fremover også vil være på et betydeligt lavere niveau.

Selv om tilbageførte hensættelser på omkring 10 mia. kr. naturligvis er overordentligt mange penge - selv for de bugnende pengekasser i finanssektoren - vil det imidlertid få langt større strukturelle konsekvenser, når sektorens nye kapitalregler i form af de såkaldte Basel II-regler bliver effektueret i Danmark i løbet af 2007-2008.

Gigantisk lempelse
Med meget løs hånd har der været vurderinger fremme om, at finanssektoren i hele EU vil få lempet kapitalkravet med ca. fem pct. Overføres dette tal til Danmark svarer det til, at selskaberne får frigivet ca. 10 mia. kr., som tidligere har været »låst« i den kapital, som skulle modsvare udlånet.

»Med de nuværende regler er der samme kapitalkrav ved et lån til Microsoft og et lån til den lokale pizza-bager. Med de nye regler vil det udelukkende være tabsrisikoen på udlånet, som afgør kapitalkravet. Det kan ikke undgås at få stor konsekvens på prisen for udlån. De sikre udlån vil blive endnu billigere, mens de mere usikre lån vil blive forholdsvis dyrere,« siger Peter Engberg.

Årsagen til denne udvikling er den åbenlyse, at de nuværende regler foreskriver, at hvis en finansvirksomhed låner 100 mio. kr. til A.P. Møller eller Microsoft, så skal der afsættes 8 mio. kr. i kapital for at modsvare risikoen på udlånet. Når de nye lån udelukkende tager udgangspunkt i sikkerheden på lånet, vil en finansvirksomhed kunne nøjes med at afsætte et forholdsvis mindre beløb i kapital på et meget sikkert udlån.

Større prisforskel
Berlingske Business vil de kommende dage sætte fokus på en række af de konsekvenser, som de nye regnskabs- og kapitalregler vil få for finanssektoren. En række af sektorens topchefer er fuldstændig enige med Peter Engberg i, at det vil få betydning for den fremtidige prissætning af kreditter til erhvervslivet:

Finanssektorens vagthund, Finanstilsynet, der populært sagt sidder med fingeren på pulsen, når det gælder udlån til virksomhederne, er helt enig i, at de nye kapitalregler vil få stor betydning, når det gælder priserne for et udlån.

»Det er rigtigt, at to forskellige virksomheder i dag koster det samme i kapitalbehov hos en bank. Der er nok ingen tvivl om, at de bedste kreditter vil blive forholdsvis endnu billigere, og det er også muligt, at de dårligste kreditter vil blive forholdsvis dyrere. Forskellen mellem prisen på kreditterne vil i hvert fald blive større end i dag,« lyder den kontante vurdering fra Henrik Bjerre-Nielsen, Finanstilsynets direktør.

Forskellig tabsrisiko
I Danmarks suverænt største bank, Danske Bank, er man ligeledes enig i vurderingen om, at der bliver større prisforskel på de enkelte lån.

»Det er klart, at den udvikling om, at de sikre lån bliver endnu billigere, bliver yderligere forstærket. Der bliver sandsynligvis tale om en glidende overgang,« siger Peter Straarup, direktør i Danske Bank.

Peter Straarup påpeger, at virksomhederne allerede i dag betaler en forskellig rente for et lån, fordi et mere usikkert lån betaler en højere pris pga. tabsrisikoen end et mere sikkert lån.

»Så det er ikke nyt, at banker prissætter efter forventet tabsrisiko. Men der er ingen tvivl om, at kapitalreglerne vil forstærke denne udvikling. Det er vigtigt at huske på, at regelsættet først kommer 100 pct. i anvendelse i 2008. Så der vil være tale om en glidende udvikling, som allerede er påbegyndt. Men målt fra 2004 til 2010 vil der være sket en markant ændring. Især for de kreditter, som har en svag bonitet (hvor sikkerheden ikke er høj, red.),« siger Peter Straarup.

Flydende virksomhedspant
Af naturlige årsager har f.eks. nystartede virksomheder ikke nogen tabshistorik, som får stor betydning for det fremtidige kapitalbehov. Derfor taler logikken for, at eksempelvis iværksættere o.lign. får endnu vanskeligere vilkår end i dag, fordi renten bliver forholdsvis højere.

Peter Straarup mener imidlertid, at planerne om at indføre såkaldt »flydende virksomhedspant« , hvor der bliver taget pant i f.eks. virksomhedens maskiner e.lign, kan være med til at opveje ulemperne ved, at f.eks. nystartede virksomheder kommer til at betale forholdsvis mere i rente.

»På det tidspunkt pengeinstitutterne får mulighed for at bruge flydende virksomhedspant, vil mulighederne for at yde kredit til svagere virksomheder blive øget. En nystartet virksomhed har jo ingen tabshistorik. Men en bankmand kan jo godt læse et budget. Og hvis han i tillæg til det har mulighed for flydende pantsætning, så øges muligheden for at yde den enkelte kredit,« siger Peter Straarup.

Andres ansvar
Anders Dam, Jyske Banks topchef, mener ligeledes, at der fremover vil blive større forskel på prisen for de enkelte lån, men han afviser, at bankerne skal have noget ansvar for, at det muligvis kan blive sværere for nyetablerede virksomheder at klare sig.

»En konsekvens af de nye regnskabsregler vil sandsynligvis blive, at de forholdsvis sikre lån bliver endnu billigere end i dag, hvorimod de lidt mere usikre bliver forholdsvis dyrere. Vores opgave er prissætte så korrekt som muligt under hensyn til den konkurrence, som findes. Og det kan få den konsekvens, at det bliver sværere eller dyrere for f.eks. nyetablerede virksomheder at få et lån. Men der findes allerede i dag Vækstfonden og lignende tiltage, som skal sørge for gode ramme til bl.a. nyetablerede virksomheder. Og de får i givet fald endnu større betydning,« siger Anders Dam.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen