Berlingske Business

Bent Bendtsens udspil om Arla kaldes et flop

Erhvervsminister Bendt Bendtsens(V) varslede indgreb over for Arla for at give mere plads til de mindre mejeriselskaber får ingen betydning for de små, konventionelle mejerier. Det er et mediestunt.

Det mener lederen af det lille Hirtshals Andelsmejeri, Palle Jellesmark.

»Bendt Bendtsen er ude med noget, der ikke får spor at sige for nogen af mejerierne, der fremstiller konventionelle produkter. Det hjælper os ikke spor. Jeg kan ikke sige det mere tydeligt,« siger Palle Jellesmark.

Erhvervsministeren vil ændre på tre forhold i Arla:

Halvere kontrakt- og bindingsperioderne fra to til ét år for økologiske landmænd.

Kræve at mejerigiganten tilbagebetaler indmeldelsesgebyrer til producenterne, når de forlader selskabet.

Kræve skrappe etiske regler for medarbejdere om, hvordan de skal opføre sig over for konkurrerende mejerier.

Se på Arlas særaftaler
»Med indgrebene forhindrer erhvervsministeren ikke, at vi bliver skubbet ud af supermarkedshylderne, da Arla fortsat kan give store rabatter til detailhandelen. Hvis Bendt Bendtsen i stedet begyndte at kigge på Arlas særaftaler med detailhandelen, der udelukker de små mejerier, ville der være fornuft i det,« siger Palle Jellesmark.

Konkurrencestyrelsen behandler i øjeblikket en klage fra Hirtshals, fordi det lille mejeri i efteråret mistede en kontrakt med Dansk Supermarked til Arla Foods. Ved at tilbyde Dansk Supermarked meget lave priser på mejeriprodukterne er det lykkedes Arla at snuppe kontrakten fra Hirtshals Andelsmejeri fra i år.

I mejeribranchen er der dog delte meninger om effekten af de bebudede ministerindgreb, som Arla allerede er på vej til at komme i forkøbet.

Arla overvejer i øjeblikket en model, hvor de økologiske mælkeproducenter får samme bindingsregler som de konventionelle producenter.

Det vil sige, at økologerne fremover har mulighed for at forlade selskabet inden for en periode på mellem fire og 16 måneder, afhængig af udmeldelsestidspunktet.

»Det er meget fornuftigt, at Arla allerede har meddelt, at de ændrer på økologernes bindingsregler, så producenter kan melde sig ud af Arla med meget kort varsel. Det vil få rigtig stor betydning for økologiske landmænd og små økologiske mejerier, der gerne vil have mere mælk. Dermed får vi lettere ved at optage nye medlemmer og leverandører,« siger mejeribestyrer Poul Pedersen fra Thise Mejeri.

Mejeriet, der har 42 andelshavere, har fået 10 henvendelser fra Arla-landmænd om at komme ind i Thise.

Arla har suspenderet de hidtidige økologiske bindingsregler, indtil nye regler er vedtaget, oplyser pressechef Louis Illum Honoré.

Siden uroen omkring Arla begyndte i slutningen af 2003, har de to små mejerier i øvrigt haft en fremgang i omsætningen på syv til ni procent.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen