Berlingske Business
09:45Analysehus: Derfor vil efterspørgslen på olie falde

Begravelsen kan ordnes i cyberspace

Nu kan en begravelse bestilles via internettet, næsten uden at de pårørende behøver at rejse sig fra computertastaturet. Bedemandsfirmaet www.bedemand.net tilbyder landets første virtuelle - og dog virkelige - begravelse.

Bisættelser er normalt noget, de fleste forbinder med en dæmpet stemme i en diskret og farveløs bedemandsaforretning, men nu er det svære skridt over dørtrinet ikke længere nødvendigt. Siden maj har det kunnet lade sig gøre at bestille og arrangere en begravelse på internettet næsten uden at rejse sig fra tasterne.

For skønt bedemandsforretningen www.bedemand.net's uanseelige facade vender ud mod den søvnige midtsjællandske by Kirke Hvalsøs snesjappede hovedgade, så vender den sit bagkatalog ud imod internettets uendelige vidder.

Bedemandsforretningen er nemlig den første i landet, der tilbyder begravelseshjælp via nettet, hvor sørgende pårørende eller afklarede og fremsynede enkeltpersoner kan klikke sig ind på firmaets hjemmeside og arrangere en begravelse. Her kan de udfylde formularer, vælge kiste, blomster osv. til at finde den helt rigtige afsked. »Indtast din sidste vilje«, som sloganet lyder for famileforetagendet, der åbnede i maj i år.

Og butikken er kommet godt fra start. Faktisk skal de allerede til at åbne en ny butik i nabobyen Roskilde.

»Størstedelen af vore kunder kommer faktisk fra nettet,« fortæller en af bedemændene, Tim Andersen, der dagligt tager imod kunder sammen med konen Mona og sønnen Kenneth, der er de andre ansatte i forretningen.

»Vi kan se en tydelig forskel på vore netkunder og folk, der kommer i butikken. De går ofte forbi flere gange og bryder tit sammen, når de er herinde og konfronteres med de forskellige valg, hvorimod vore net-kunder er afklarede, når vi møder dem, fordi de har taget valgene på nettet,« siger han.

Alle kunder skal dog gennem en personlig samtale med bedemanden, og ligesom andre bedemænd er den elektroniske bedemand tilgængelig døgnet rundt for tvivlsspørgsmål og fungerer efter samme etiske principper som landets øvrige og mere konventionelle bedemænd, understreger Tim Andersen. Den væsentligste forskel ligger i netadgangen. Og i bedemandens mulighed for at markedsføre sig aktivt.

»Fordelen ved at være først er jo, at folk lærer ens navn at kende, og internetadgangen giver jo andre muligheder at gøre sig kendt på. Slogans, f.eks. »www.bedemand.net - det er let!« Eller hvis en elev har lært os at kende i skolen, og han så kommer hjem, og moren siger: »moster Oda er død! - vi skal finde en måde at begrave hende på«. Så er det, drengen skal sige: »Hey, lad os bruge www.bedemand.net«, forklarer Tim Andersen.

Den midtsjællandske bedemandsforretning er foreløbig den eneste af sin slags i Danmark, skønt forretningen ifølge Tim Andersen er blevet forsøgt overtaget kort efter oprettelsen, og tre andre bedemænd har overvejet samme koncept. Det er imidlertid ikke alle bedemænd, der uden videre er parate til at lade den teknologien overtage erhvervet

`

Vi kan se en tydelig forskel på vore netkunder og folk, der kommer i butikken. De går ofte forbi flere gange og bryder tit sammen, når de

er herinde

,

»Jeg synes, at det er lidt upersonligt, og så er der en større usikkerhed, når man ikke har den personlige kontakt. Derfor tror jeg heller ikke, at det for alvor vil vinde frem,« siger fmd. for Danske Bedemænd, Lars Askholm.

Det er den elektroniske bedemand ikke enig i.

»Vi er godt klar over, at vi ikke er populære alle steder i branchen, men måske er det bare rønnebærrene, der er sure, fordi vi fandt på det først, og fordi vi lægger vores priser og produkter åbent og ærligt frem,« siger Tim Andersen, der ikke vil afvise på sigt at udvide sin forretning ud over Sjælland, Lolland og Falster

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen