Berlingske Business

Begrænset skattepligt

? Min søn bor og arbejder i Amerika og er begrænset skattepligtig her til landet. Han har et beløb stående i en herværende bank.Skal han betale skat her i landet af renter og af evt. aktieindkomst?

venlig hilsen

AB

Renter:
Renter fra kilder her i landet medfører begrænset skattepligt efter bestemmelserne i kildeskatteloven.

Den begrænsede skattepligt efter denne bestemmelse omfatter kun personer, som har været fuldt skattepligtige i en eller flere perioder på i alt mindst fem år inden for de seneste ti år før ophør af skattepligt.

Begrænset skattepligtige renteindtægter skal som hovedregel medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor renterne forfalder til betaling. Der gælder imidlertid undtagelser fra dette forfaldsprincip i forbindelse med indtræden eller ophør af den begrænsede skattepligt vedrørende renter. I disse tilfælde skal det såkaldte periodiseringsprincip anvendes, således at renterne fordeles over de indkomstår, som de vedrører, og medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for disse år. Indtræden af begrænset skattepligt af renter er som regel knyttet til den skattepligtiges flytning fra Danmark til udlandet og det dertil knyttede ophør af fuld skattepligt.

Den begrænsede skattepligt omfatter også renter af fordringer, som en fraflyttet person erhverver i Danmark efter ophøret af fuld skattepligt. Renteindtægter omfattet af bestemmelsen skal som hovedregel beskattes med en bruttoskat på 30 pct. I nogle tilfælde vil dobbeltbeskatningsaftalen dog føre til, at bopælslandet har den udelukkende beskatningsret til renteindtægter.

I de tilfælde kan Danmark ikke beskatte renteindtægter fra kilder her i landet. Det samme gælder personer, som er fraflyttet Danmark før den 18. februar 1987.

Udbytter:
Der foreligger begrænset skattepligt i alle tilfælde, hvor personer oppebærer udbytter. Det er uden betydning for spørgsmålet om begrænset skattepligt, hvorvidt der er pligt til at indeholde udbytteskat af vedkommende beløb, ligesom den begrænsede skattepligt også omfatter såkaldt maskeret udbytte/udlodning.

Alle former for udbytteindkomster mv., som er omfattet af den begrænsede skattepligt, beskattes med 28 pct. bruttoskat.

Indgår aktierne i et pensionsdepot, er ejeren fritaget for skattepligt af udbytter m.v. Udbyttet er i stedet omfattet af reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven.

Der er således begrænset skattepligt af alt, hvad et selskab udlodder, bortset fra fondsaktier samt udlodning af likvidationsprovenu i selskabets opløsningsår, og den tilbageholdte udbytteskat er endelig, men kan tilbagesøges afhængig af bestemmelserne i dobbeltbeskatningsaftalen.

For USA gælder, at Danmark »kun« kan opkræve 15 pct. i skat af udbytter fra Danmark - de 13 pct. kan derfor tilbagesøges fra de danske skattemyndigheder.Med venlig hilsen

Preben Bertelsen

TimeTax A/S

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen