Berlingske Business
17:42

Bedste forsøg på en positiv vending i år

Den seneste halvanden uge med festfyrværkeri på aktiemarkederne går nu ind i en ny fase. To gange tidligere i år - i marts og august - forsøgte de internationale aktier at skifte fra fald til fremgang. Men fremgangen holdt kun et par uger. Denne gang er mønsteret anderledes.

For det første har der denne gang ikke været de sædvanlige negative korrektioner, som normalt følger lige i hælende på en stejl stigning.

Det toneangivende amerikanske aktieindeks er faktisk steget ca. 13 procent næsten uden afbrydelse.

Teknologibørsen Nasdaq er steget ca. 17 procent. Indeksene har brudt solidt op gennem fem ugers glidende gennemsnit, som jeg fremhævede som et vigtigt pejlemærke i sidste uge.

For det andet bliver markederne denne gang overraskende trukket frem af teknologipapirer: De forkætrede aktier inden for netværk (bl.a. GN Store Nords datterselskab GN Nettest), halvledere, hardware, internet og dotcom viser igen markant styrke.

Det får næsten minderne frem om de gode gamle dage i 1999. Men slå det ud af hovedet. Dengang var der tale om en aktieboble, som typisk kun opstår en gang hver 50. år. Men disse sektorer er altså steget næsten tyve procent på halvanden uge.

Begge dele får nu pensionskasser og store professionelle investorer over hele verden til at revurdere deres grundsyn på aktiemarkederne. Mange af dem er allerede gået glip af starten af opturen. Fortsætter stigningerne efter »pausen« i slutningen af sidste uge, vil mange hoppe med på toget og købe. Og forstærket efterspørgsel kan meget vel trække aktierne endnu længere opad.

`

For den langsigtede investor kan der være et afkast på 50 til 100 procent at hente i løbet af 2-3 år, hvis de økonomiske konjunkturer ikke forvær-

res markant.

,

En vigtig drivkraft er også, at mange af de professionelle investorer har relativt få teknologipapirer i deres beholdninger. De har løbende solgt ud de seneste år, og det har presset teknologiaktierne meget langt ned. Efter den seneste stigning vil de givetvis igen begynde at købe op. De skulle jo nødigt præsterer ringere afkast end andre fonde, som allerede har indkøbt teknologipapirer.

Fremgangen er klassisk, fordi det nu ligger i rygmarven hos næsten alle investorer, at teknologi skal man i hvert fald holde sig fra. Min pointe er: Nu er det tid til at gå efter den slags aktier, fordi potentielle sælgere allerede har solgt, og køberne kommer derfor let i overtal. For den langsigtede investor kan der være et afkast på 50 til 100 procent at hente i løbet af 2-3 år, hvis de økonomiske konjunkturer ikke forværres markant.

Og det er netop jokeren i spillet nu. Store internationale banker giver det nu 50 procent sandsynlighed, at den vestlige verden får en recession i løbet af det næste halve år. Japan er der allerede. Europa er ikke langt fra, og i USA fortsætter de økonomiske data med at skuffe.

Forleden viste nye tal, at industriproduktionen i USA er faldet to måneder i træk. Fortsætter denne udvikling vil arbejdsløsheden stige yderligere, og nedturen kan være sat på skinner. De røde advarselslamper begynder at blinke.

På kort sigt er der mere plads til stigninger på aktiemarkederne. Markedspsykologien vil vedblive med at være positiv nogle uger endnu, med mindre der kommer store negative overraskelser: Krigsudbrud mod Irak, stærkt negative regnskabsnyheder eller grimme økonomiske nøgletal. I første omgang tror jeg på, at vi kan nå op på 960-1000 for S&P 500-indekset mod det aktuelle niveau på 885.

Aktierne er også steget meget i Europa (især Tyskland), Rusland og indenfor sektorer som bioteknologi, telekommunikation, banker og konjunkturfølsomme akter. Fremgangen på aktiemarkederne er blevet understøttet af rimeligt pæne kvartalsregnskaber fra store selskaber som IBM, Nokia og United Technologies.

Imidlertid har de danske storaktier skuffet. Det er der flere grunde til: For det første har danske pensionskasser solgt massivt ud af aktier for at nedbringe deres aktierisiko. Det gør de givetvis fortsat, fordi de forventer nye tilbagefald på aktiemarkederne. For det andet fortsætter udenlandske investorer givetvis med at sælge ud af deres danske aktier - ligesom de har gjort de seneste tre måneder. Begge dele lægger et vedvarende pres på aktiekurserne.

Og for det tredje er der mange ikke-konjunkturfølsomme aktier i det danske KFX-indeks, blandt andet Danisco og Carlsberg. Og den type aktier har generelt ikke fået særlig stor andel i kursstigningerne. Hovedparten af storaktierne i KFX-indekset står imidlertid til markant fremgang, når og hvis KFX stiger op gennem 210, som udgør en vigtig markedspsykologisk modstand. Mange investorer vil opfatte det som et købssignal, og det vil med stor sikkerhed udløse yderligere stigningerne.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen