Berlingske Business

Bavarian har held i sprøjten

Bavarian har held i sprøjten - 1
2003 er det første år, Bavarian Nordic leverer et positivt resultat, men det forventer administrerende direktør Peter Wulff, at virksomheden også vil gøre i de kommende år. Arkivfoto: Reimar Juul

2004 bliver et jubelår for Bavarian Nordic, som fejrer sin entre blandt selskaber med sorte bundlinier med et overskud før skat på 214 mio. kr.

Biotekselskabet Bavarian Nordic markerer sig med årsregnskabet for 2003 som et af Danmarks nye guldspinderier. Sidste år omsatte Asger Aamund-selskabet for 505 mio. kr. og fik et overskud på 214 mio. kr.

Omsætningen stammer næsten udelukkende fra selskabets salg af vacciner mod den frygtede, dødelige sygdom kopper. Pengene ruller ind, fordi en række vestlige lande med USA i spidsen forsøger at helgardere sig mod terrorangreb med biologiske kampstoffer. Det sker ved at opbygge lagre af vaccine og lave vaccinationsprogrammer, der skal beskytte deres befolkninger.

I 2002 var resultatet før skat et minus på 26,7 mio. kr. 2003 er det første år, Bavarian Nordic leverer et positivt resultat.

»Og det regner vi også med at kunne levere fremover,« siger en glad Peter Wulff, administrerende direktør i Bavarian Nordic.

I år regner selskabet med en omsætning på 400 mio. kr. og et resultat før skat på 60-80 mio. kr.

»Vi står med enorme udgifter til produktudvikling, opbygning af produktion samtidig med, at tempoet skal holdes oppe i vores andre forskningsprogrammer. Set i det lys er 60-80 mio. kr. før skat slet ikke dårligt,« siger Peter Wulff.

Bavarian Nordic har tidligere oplyst, at resultatforventningerne var 250 mio. kr. Da selskabet i går oplyste, at resultatet var endt på 214 mio. kr., udløste det et fald, men aktien rettede sig og lukkede i kurs 315, en stigning på 2,61 procent.

Afvigelsen er ifølge Hanne Leth Hilmann, aktieanalytiker i investeringsbanken Gudme Raaschou, ikke et problem for Bavarian Nordic.

Større omsætning
»Det spændende er forventningerne til omsætningen i 2004, og de er markant højere, end jeg havde regnet med. Jeg havde regnet med, at 2004 blev det år, hvor selskabet for alvor skulle stå sin prøve på grund af store omkostninger. Men alt tyder på, at Bavarian Nordic er kommet rigtig godt i gang. Koppevaccinerne giver indtægter, der kan lade Bavarian Nordic vokse til et mere modent og bredt orienteret biopharmaceutisk selskab. Det er imponerende,« siger hun.

Bavarian Nordic giver konkurrenten Acampis baghjul i kapløbet om at blive hovedleverandør af den koppevaccine, der skal beskytte den amerikanske befolkning.

Acampis og Bavarian Nordic skal aflevere 5.000 testdoser koppevaccine til de amerikanske sundhedsmyndigheder. Det gjorde Bavarian Nordic sidste sommer, mens Acampis endnu ikke er nået op på det krævede antal.

De amerikanske budgetter under »Project Bioshield« er enorme. Alene til den første store licitation, som ventes igangsat i slutningen af i år, er der afsat 900 mio. dollar. Over en årrække er der yderligere afsat omkring en mia. dollar til at udvide og forny vaccinelagret.

»Det er meget store beløb, og vi mener, at vi er langt foran,« siger Peter Wulff.

Bavarian Nordic købte sidste år en fabrik i Kvistgaard på Nordsjælland af finske Orion. Når den i løbet af dette halvår er fuldt udbygget, skal fabrikken producere 120 mio. doser koppevaccine om året.

I 2004 vil selskabet investere i udvikling af dets MVA-BN vaccine til asiatiske markeder. Det sker med kliniske undersøgelser, der blandt andet skal forberede markedsføring af koppevaccinen i Asien.

»Der er et globalt marked for vores produkt. Det vil vi udnytte, men det koster penge at forberede det,« siger direktøren.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen