Berlingske Business

Baugurs opkøbsfeber fortsætter

Baugurs  opkøbsfeber fortsætter - 1

Blækket er knap tørt på islandske Baugurs overtagelse af kontrollen med Magasin, før selskabet er gået i gang med sit hidtil største opkøb i Storbritannien - og i øvrigt endnu to store, nye opkøb.

Endnu før den 36-årige Jon Asgeir Johannesson i eftermiddag formelt bliver bestyrelsesformand for sit første danske opkøb - stormagasinkæden Magasin - er han i gang med sit hidtil største opkøb.

Han og hans islandske firma Baugur har sammen med partnere tilbudt at betale 2,7 milliarder kroner for at få de 78 procent af aktierne i den britiske detailhandelskæde Big Food Group, som selskabet ikke allerede kontrollerer.

Big Food Group har 30.000 medarbejdere i omkring 1.000 butikker, først og fremmest dagligvarebutikkerne, der - længe før han kom ind i billedet - har båret navnet Iceland (der især er berømte for at sælge dybfrostvarer), døgnbutikkæden Booker (der angiveligt sælger 53 millioner flasker Coca-Cola om året) og fødevareleverandøren Woodward, der sælger til pubber og hoteller.

At der er tale om en højt gearet investering for Johannesson fremgår alene af Big Food Groups allernyeste historie: Big Food Group er børsnoteret, og i oktober bød Johannesson 11,82 kr. pr. aktie, men det nye bud er kun på 10,21 kr. pr. aktie. Så sent som i februar var aktiekursen 19,34 kr. pr. aktie.

Siden Johannessons tilbud for et par måneder siden er der kommet svage regnskaber fra Big Food Group og oplysninger om, at der med et køb følger gæld i selskabet - og pensionsforpligtelser over for medarbejderne på omkring to milliarder kroner.

Jon Asgeir Johannesson og Baugur købte de første 22 procent af aktierne i Big Food Group i oktober 2002 til en kurs på 4,53 kr. pr. aktie - en samlet pris på omkring 343 millioner kroner for posten.

Dengang var Baugur endnu børsnoteret, og Johannesson kunne få måneder efter begejstret meddele sine aktionærer, at aktieposten var blevet 40 procent mere værd.

Imageproblemer
Siden foråret 2003 har Johannesson været mindre konkret om sine investeringer.

Han løb ind i alvorlige problemer med sin investering i flere hundrede discountbutikker i USA (som han efterfølgende måtte lukke), beskyldninger fra en tidligere ven om bedrageri over for aktionærerne, politiundersøgelser og en sensationel påstand i islandsk radio fra daværende statsminister (nuværende udenrigsminister) David Oddsson om, at Baugur havde forsøgt at bestikke ham med 25 millioner kroner.

Efterfølgende blev Baugur afnoteret fra den islandske børs med hjælp fra bankforbindelsen Kaupthing, der nu ejer 22 procent af Baugur i en form for krydsejerskab, der ville være ulovlig i Danmark.

Den nye ejerstruktur kan være grunden, til at Johannesson ikke i februar udsendte en ny meddelelse om, at han nu havde tjent over én milliard kroner på Big Food-investeringen.

Og halveringen i Big Foods aktiekurs siden februar til nu kan på samme måde være forklaringen på, at Johannesson nu vil have fuld kontrol over Big Food.

Britiske aviser spekulerer i, at han straks efter vil splitte selskabet op og sælge dele fra.


Kritiske spørgsmålstegn

Hvor Johannessons hidsige opkøb hidtil er sket med hurtig gennemførelse, er der nye toner denne gang. Milliardhandelen skal ske i et konsortium med Kaupthing, den skotske bank HBOS (også kaldet Halifax) og den omstridte skotske entreprenør Tom Hunter, som Johannesson tidligere har arbejdet sammen med, og tilbuddet fremsættes først officielt 17. december - under forudsætning af, at Baugur kan få finansieringen på plads.

Islandske medier skriver, at danske FIH (der ejes af Kaupthing) formentlig skal være med i finansieringen.

Jon Asgeir Johannesson virker dog ikke udadtil plaget af finansielle problemer, selv om specielt hans mange opkøb i 2004 har fået flere medier til at sætte fokus på de islandske investeringer i samarbejde med særdeles risikovillige pengefolk, især hos Kaupthing, Islandsbanki og Straumur Investmentbank.

Blandt andre The Times i England, Dagens Næringsliv i Norge og Veckans Affärer i Sverige har sat spørgsmålstegn ved, hvor sundt baseret den islandske investeringsbølge er, og Berlingske Tidende Business afslørede forleden, at den nye ejer af 25 procent af Magasin, pizzamanden Birgir Bieltvedt, der hidtil kun har haft underskud i sine Domino's Pizza-forretninger, er blevet lovet total finansiering af de 125 millioner kroner, han skal investere i Magasin.

Flere opkøb i støbeskeen
Allerede samme fredag, som Jon Asgeir Johannesson blev præsenteret som ny hovedaktionær i Magasin, købte han om aftenen den britiske modekæde Mk One for omkring 600 millioner kroner, og i går blev han nævnt som interesseret i at købe den britiske luksus-skokæde LK Bennett, hvor den 40-årige Linda Bennett - netop kåret som årets forretningskvinde i Storbritannien - vil sælge ud.

Prisen ventes at blive omkring 800 millioner kroner.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen