Berlingske Business

Barselskampen er ikke slut endnu

Politikerne skændes stadig om barsel, selv om LO og DA har lavet en barselsfond. De konservative og de radikale vil lovgive, så de uorganiserede lønmodtagere også er omfattet af en barselsfond. Socialdemokraterne er imod.

Sent søndag aften blev LO og DA enige om, at der skal oprettes en barselsfond for de 650.000 lønmodtagere på deres område.

Men det betyder ikke, at det er slut med diskrimination af kvinder på det private arbejdsmarked.

Uden for LO/DA-området er der ca. 750.000 privatansatte lønmodtagere, og en stor del af dem er ikke omfattet af en overenskomst.

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet, mener, at det er politikernes opgave, at samle det uorganiserede arbejdsmarked op i en form for følgelovgivning.

»Nu har Christiansborg bolden. Politikerne har i sin tid spillet ud med, at der var behov for en central barselsfond. Så må de også gå ud med fejebladet og feje op,« siger Flemming Ibsen.

Flertal for lov
På Christiansborg er alle partier enige om at rose LO og DA for, at de har lavet en barselsfond.

Men det er usikkert, om der er flertal for at lovgive om en udligning af arbejdsgiverens barselsudgifter til de lønmodtagere, der ikke er dækket af en overenskomst.

Mens de konservative og de radikale er for, så er Socialdemokraterne imod, og det har ikke været muligt at få en udmelding fra Venstre

De konservatives arbejdsmarkedsordfører Lars Barfoed, understreger, at en barselsfond er nødvendig for ligestillingen og de små arbejdsgivere. Og han lægger ikke skjul på, at arbejdsmarkedets parter har forhandlet med politikernes hed ånde i nakken.

»Når vi har sagt A må vi også sige B. Vi har antydet, at vi ville overveje at lovgive, hvis ikke LO og DA lavede en barselsfond. Det har de gjort, men LO og DA kan ikke lave aftaler for dem, der ikke er medlem. Derfor er det oplagt, at vi ser på en form for følgelovgivning,« siger Lars Barfoed.

Han kan godt forestille sig, at politikerne forpligtiger alle arbejdsgivere til at koble sig på den barselsfond, som LO og DA har lavet. Men Lars Barfoed vil ikke lægge sig fast på en bestemt model, før han har diskuteret sagen med arbejdsmarkedets parter.

Lars Barfoed bakkes op af de radikales Anders Samuelsen.

»Vi er fejebakke på sådan et område, og skal samle de lønmodtagere op, som falder udenfor systemet,« siger han.

Anders Samuelsen indrømmer, at det havde været lettere, at lovgive om en central barselsfond, som gælder alle lønmodtagere.

»Men Socialdemokratiet og Venstre vil ikke være med før arbejdsmarkedets parter har gjort deres del af arbejdet. Og så bliver det den vej vi må gå,« siger Anders Samuelsen.

S er imod
Hos socialdemokraterne vækker planerne om en følgelov modstand.

»Jeg er ikke indstillet på at lovgive på området. Hvis man vil have ligestilling på arbejdsmarkedet, så får man det ved at være organiseret og arbejde på en arbejdsplads, hvor der er overenskomst. Jeg synes ikke det er sådan, at alle dem, der ikke er medlem af en fagforening skal have en gratis omgang,« siger Jan Petersen, arbejdsmarkedsordfører for socialdemokraterne.

Hos juristerne og økonomernes fagforbund DJØF mener, man ikke kun det er de uorganiserede lønmodtagere, der har behov for lovgivning på området.

»Rigtig mange lønmodtagere på det private arbejdsmarked er ikke omfattet af de kollektive overenskomster på LO/DA-området. Det gælder bl.a. alle DJØFs ca. 9.000 privatansatte medlemmer. Derfor er der forsat brug for et politisk initiativ fra Folketinget om en barselsfond,« siger Finn Borch Andersen, formand for DJØF.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen