Berlingske Business

Barsel et plus for arbejdsstyrken

En lang barselsorlov kan være med til at sikre, at danske kvinder både er en del af arbejdsstyrken og får børn, mener Sine Sunesen, formand for Akademikerne i AC.

Nybagte forældre holdt tidligere 28 ugers barsel pr. barn, men efter at barselsorloven er blevet forlænget til et år, holder de i gennemsnit 45 ugers barsel. Er det et problem i forhold til arbejdsmarkedet?

»Det eneste problem jeg kan se, er det ligestillingsmæssige, fordi det er kvinderne, der vælger at tage den meget lange barselsorlov. Vi ved, det har stor betydning for karrieren og lønnen, når man er væk fra arbejdsmarkedet i så lang tid. Så det er bekymrende, at vi ikke er bedre til at fordele barselsgodet mellem mænd og kvinder. De fleste kvinder vælger frivilligt at tage langt det meste af orloven, men det skyldes jo også, at de har den laveste løn, og at det i nogle tilfælde kan være svært at få en institutionsplads.«Dansk Arbejdsgiverforening har beregnet, at den længere barselsorlov har sænket arbejdsstyrken med 10.000 personer. Er det ikke lidt uheldigt?

»På det akademiske arbejdsmarked er der ingen vanskeligheder med at skaffe arbejdskraft. Arbejdsgiverne kan bare sige til, så skal vi nok finde en kvalificeret medarbejder til dem.«Men på sigt kommer vi formentlig til at mangle arbejdskraft?

»Til den tid er det selvfølgelig mere rimeligt at lægge ansigtet i bekymrede folder. Men selvom en længere barselsorlov umiddelbart er med til at trække folk væk fra arbejdsmarkedet i en periode, så har den ikke udelukkende en negativ effekt på mængden af arbejdskraft.« Hvilke positive effekter er der?

»I den store sammenhæng har en længere barselsorlov også en positiv effekt på arbejdsstyrken. De danske lønmodtagere er højproduktive og meget effektive i forhold til folk i andre lande. Men vi vil samtidig gerne have, at kvinderne føder nogle børn, så vi ikke have havner i den samme situation som f.eks. Japan. I Danmark vil den længere barselsorlov være med til at sikre en balance, så de danske kvinder både kan være på et arbejdsmarked, hvor vi har smaddertravlt, og samtidig føder nogle børn«.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen