Berlingske Business

Bare det standser prisfaldet

For mælkeproducent Kåre Larsen er fusionen mellem Arla og Campina en kærkommen julegave. For fusionen indgyder håb om bedre tider for mælkebønderne.

Kåre Larsen har produceret mælk siden 1991, da han overtog fødegården Brunbjerggård i Gilleleje efter sine forældre. I dag producerer han seks gange så meget mælk, som hans far producerede i 1989. Til gengæld tjener han 60 øre mindre pr. liter. Nu håber han, at fusionen mellem Arla og Campina kan stoppe prisfaldet.

»I Danmark kommer vi nok ikke til at mærke meget til fusionen. Men jeg håber på, at det kan stoppe prisfaldet, og at fusionen vil stabilisere min mælkepris, så jeg ikke får et fortsat fald. Alene idet her mejeriår, som vi afsluttede her i oktober, er prisen faldet 17,36 øre,« siger Kåre Larsen.

Bare i år har han tabt 180.000 kroner på den konstant faldende mælkepris.

»Hvis det så var penge, der røg ud af et overskud på en million, så kunne vi leve med det. Men problemet er at det er 180.000 kroner, der bliver fjernet fra et nul.«

Kåre Larsen har 150 køer, som producerer 1,2 mio. liter mælk om året, så bare ti øre mere pr. liter vil være en hjælp.

»Siden 1989 er vores priser faldet med 30 procent. I 1989 og 1990 fik vi tre kr. pr. liter standardmælk, og i dag får vi 2,39 kroner. Samtidigt er alle omkostninger steget med mellem tre og fem procent om året,« fortæller han.

»Når man taler med forbrugerne, så vil de jo være økologiske alle sammen, og der er ikke grænser for, hvor meget dyrevelfærd der skal være. Men når der ikke er nogen, der kigger, så hugger de det billigste ned fra hylderne, og så kan de dyr og mennesker, der arbejder med det, have det som de vil,« siger Kåre Larsen.

»En konkurrent mindre«
Han synes, at den almindelige forbrugers negative indstilling til »mastodonten« Arla, som tromler de små mejerier, er helt misforstået.

»Folk har for det første ikke forstået, at 70 procent af Arlas produktion bliver båret ud af landet. De har heller ikke forstået, at det kan 200 små mejerier ikke gøre i fællesskab. For dem, man skal ud og handle med, er nogle gigantiske indkøbskæder, som gerne vil have, at det er rationelt og nemt, når de handler. De gider ikke at skulle have 35 forskellige salgsfolk ind fra forskellige mejeriselskaber, når de skal have dækket et forbrug på 100 millioner liter mælk,« siger Kåre Larsen. Med fusionen mellem Arla og Campina er der én mindre, indkøbskæderne kan presse i pris.

»Der er jo en konkurrent mindre. Men idéen er jo ikke, at osten så bliver billigere. Men at vi nu kommer til at køre Arla og Campina-oste ud i den samme bil, sådan at omkostningerne til administration, distribution og drift bliver billigere og vi kan rationalisere produktionen på nogle områder,« siger Kåre Larsen

Dermed håber han, at der bliver lidt flere penge tilbage til ham og hans kolleger.

»Jeg håber, at vi kan stoppe prisfaldet og på sigt få nogle stigninger. For i dag ligger vores gennemsnitlige timeløn på 38 kroner, så hvis mælkeprisen fortsætter med at falde til to kroner, som vi er stillet i udsigt, så kan vi godt regne med, at halvdelen af os forsvinder inden for de næste fem til ti år.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen