Berlingske Business

Banktilsyn bekymret for islandske banker

Banktilsyn bekymret for islandske  banker - 1
Den danske stormagasinkæde Magasin er ikke ene om at tilfalde de aggressive islandske investorer. Gennem et sindrigt net af krydsejerskaber og finansiering via banker køber Baugur Group voldsomt op i flere lande i Nordeuropa. Arkivfoto: Bax Lindhardt

Banker og erhvervsvirksomheder i Island er spundet ind i et net af krydsejerskaber. Det islandske finanstilsyn FME løfter derfor en advarende finger over for bankerne.

Et edderkoppespind af krydsejerskaber i Island, som ikke er set lignende siden Tietgens tid i Danmark, bekymrer det islandske finanstilsyn.

Krydsejerskaberne indgår i massevis af islandske opkøb de seneste år - blandt andet ved den 36-årige Jon Asgeir Johannessons køb af det danske stormagasin-foretagende Magasin sammen med et konsortium.

Det gensidige ejerskab mellem banker og de erhvervsvirksomheder, som de låner penge ud til, betyder nemlig, at risikoen for at komme i vanskeligheder er betydeligt større end ellers, mener den finansielle vagthund i Island.

»Der har rejst sig et spørgsmål, om en gruppe af låntagere er forbundet på en sådan måde, at deres betalingsevne kan betragtes som en enkelt risiko. I et antal tilfælde har Finanstilsyent grund til at tro, at sådanne forbindelser har fået størrelsen af risikoen til at overskride de tilladte grænser,« hedder det i rapport om den finansielle sektor i Island.

Aggressive opkøb
De islandske banker og erhvervsvirksomheder optræder usædvanligt aggressivt i øjeblikket med opkøb i Danmark, Norge, Sverige, Luxembourg og Storbritannien. Deres optræden har fået flere i den fiansielle sektor i Danmark til at så tvivl om holdbarheden i fremfærden, men ingen ønsker at stå offentligt frem med sin skepsis.

»Det er meget svært at forstå, hvad der foregår. Island har nok en lidt stærkere økonomi, end vi sædvanligvis antager. Det er ikke bare fisk. Men når det er sagt, så må man sige, at de islandske banker synes at have taget afsked med tyngdeloven,« siger en kilde med kendskab til det islandske bankmarked.

Med afsked med tyngdeloven hentydes til, at kurserne på bankernes aktier har retning direkte mod himlen. Kaupthing Banks aktier er således steget 100 procent i år, og det er »omtrent som at have eget seddeltrykkeri,« som en kilde siger.

Ikke tilladt i Danmark
Konkret betyder kursernes himmelflugt, at bankerne kan udstede nye aktier til en høj kurs, og det bliver dermed forholdsvis billigt at købe Magasin og andre, da man ikke undvander de eksisterende aktionærers værdier.

De tre største banker i Island - Kaupthing Bank (som netop har overtaget FIH for cirka syv milliarder kroner), Islandsbanki og Landsbanki - sidder tungt på den islandske børs i kraft af egne aktier på børsen men naturligvis også som dem, der handler aktierne over børsen.

Umiddelbart behøver der ikke at være problemer forbundet med et omfattende krydsejerskab mellem banker og erhvervsvirksomheder, men kilder peger på, at da Landmandsbanken kom i vanskeligheder i 1920rnes København, var det på grund af netop denne finansielle struktur. Lovgiverne besluttede derfor allerede dengang at forbyde fremgangsmåden, og de regler gælder for danske bankdirektører og banker den dag i dag.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen