Berlingske Business

Bankernes prisportal fyldt med fejl

Bankernes prisportal fyldt med fejl - 1
»Det nytter ikke noget at have en hjemmeside med bankernes priser, når der er så mange fejl. Så må man hellere lade være,« konstaterer John Norden, der er partner i mybanker.dk. Foto: Mogens Ladegaard

Bankernes eget bud på en prisportal dumper fælt. En gennemgang afslører fejl hos samtlige 129 banker og sparekasser.

Dumpet.

Det er den hårde dom over bankernes eget bud på en hjemmeside med renter og gebyrer.

Pengeinstitutternespriser.dk blev ellers relanceret for halvanden måned siden på Finansrådets årsmøde, og det skete som modtræk mod det stigende politiske pres for at få mere gennemsigtighed i bankernes renter og gebyrer.

Men resultatet af en gennemgang af samtlige 129 banker og sparekasser på pengeinstitutternespriser.dk, som den private prisportal mybanker.dk har foretaget for Berlingske, er deprimerende læsning:

Fem banker er udstyret med forkerte link, således at forbrugerne havner i internettets ingenting. De øvrige 124 har alle som en større eller mindre fejl i deres oplysninger om priser og gebyrer.

Alvorlige fejl

»Det nytter ikke noget at have en hjemmeside med bankernes priser, når der er så mange fejl. Så må man hellere lade være,« konstaterer John Norden, der er partner i mybanker.dk. Blandt de mindre fejl er forkerte betegnelser for renter og sammenblanding af begreber.

I den mere alvorlige afdeling undlader nogle banker helt at oplyse om årlige omkostninger i procent (ÅOP), som ellers er det vigtigste tal for forbrugerne, når de skal sammenligne prisen på lån.

Sparekassen Kronjylland, som har foreningen Lokale Pengeinstitutters formand som øverste chef, har ifølge mybanker.dk en del fejl i sine pristavler.

Sparekassen har godt nok fået justeret sine renter i forlængelse af Nationalbankens to rentesænkninger sidste år, men justeringerne er ikke ført igennem til beregningerne af årlige omkostninger i procent, som derfor er vildledende.

Fejl skal rettes

»Hvis det er korrekt, at der er mangler og fejl, er det forhold, som det enkelte pengeinstitut må gå ind og korrigere,« siger Peter Straarup, der er ordførende direktør i Danske Bank og formand for Finansrådet.

Hidtil har kritikken af bankernes prisportal først og fremmest gået på, at det ikke umiddelbart er muligt at sammenligne priserne hos de forskellige banker og sparekasser.

Finansrådet etablerede ellers i efteråret finansnettet.dk, som var en forløber for den nuværende pengeinstitutternespriser.dk, for at imødekomme kravet om gennemsigtighed.

I begyndelsen gik det vældig trægt med at få alle pengeinstitutter til at offentliggøre deres renter og gebyrer. Der udgik flere hyrdebreve fra Finansrådet til medlemmerne, og de blev skarpere og skarpere i tonen.

Til sidst lykkedes det at få alle med, men mange - specielt mindre sparekasser og banker - har ikke justeret deres renter og priser på internettet overhovedet siden.

»Det er klart, at validiteten i sådan en prisportal afhænger af, at det input, der kommer i den, er korrekt. Det er jeg sikker på, at sektorens virksomheder vil bestræbe sig på, og vi vil da også i Finansrådet gøre en indsats for at sikre, at der er ordentlighed i det. Men det er jo ikke muligt for interesseorganisationen at foretage de indberetninger. Det er den enkelte finansielle virksomhed, der skal gøre det,« siger Peter Straarup.

Blandt øvrige fejl, der er konstateret i undersøgelsen, er manglende oplysninger om de begrænsninger, der er tilknyttet specielle indlånsprodukter. Det gælder således garantkonto eller aktionærkonto, hvor der kan være krav om at besidde et vist antal garantbeviser eller aktier.

Økonomi- og erhvervsminsiter Bendt Bendtsen (K) er meget optaget af at skabe gennemsigtige priser i finanssektoren. Det kom senest frem i forbindelse med Finansrådets årsmøde i december, hvor han ikke stillede sig tilfreds med den relancering af pengeinstitutternespriser.dk, som Finansrådet præsenterede.

»Der er stadig et stykke vej at gå, før vi har et værktøj, der nemt og bekvemt kan give forbrugerne mulighed for at sammenligne bankernes priser - sådan som vi kender det fra forsikringsområdet,« sagde Bendt Bendtsen til bank- og sparekassedirektørerne på deres årsmøde.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen