Berlingske Business

Bankerne skyld i krisen

Bankerne bærer skylden for den økonomiske krise. Regeringen derimod klarer stort set frisag, mener danskerne.

Danskerne er ikke i tvivl. Det er bankernes skyld, at vi befinder os midt i en økonomisk krise, som bl.a. betyder, at mere end 100.000 personer i dag står uden arbejde.

Det fremgår af en meningsmåling, som analysefirmaet Interresearch har foretaget for Søndagsavisen blandt 1166 danskere. Her svarer hele 63,8 pct., at det er bankernes overdrevne risikovillighed, som er skyld i krisen.

Derimod klarer den danske regering stort set frisag, idet kun 14,8 pct. mener, at krisen skyldes den økonomiske politik, som den danske regering har ført.

Professor og ekspert i finansiering og international økonomi ved Copenhagen Business School Finn Østrup hæfter sig især ved det sidste.

- Det, må man sige, er en sejr for regeringens eget synspunkt, nemlig at krisen er noget, der er kommet udefra. Det er bemærkelsesværdigt, at kun ca. 15 pct. mener, at regeringen har et ansvar, siger Finn Østrup til Søndagsavisen.

Han peger på, at Danmark er det land ud af i alt 16 lande, hvor færrest indbyggere giver deres egen regering skylden. Ifølge en undersøgelse foretaget af World Public Opinion mener f.eks. 41 pct. af englænderne, at deres regering har et stort ansvar for krisen.

Ifølge den danske undersøgelse mener 37,1 pct. af danskerne, at forbrugerne selv bærer ansvaret gennem overdrevet forbrug.

Også bankerne er parate til selv at påtage sig ansvaret. Men ikke det hele.

- I bankerne påtager vi os et klart medansvar for den krise, vi befinder os i. Men vi står ikke helt alene med ansvaret. Der er mange faktorer, der spiller ind, herunder verdens centralbankers - ikke mindst USA's - sænkelse af renten til et niveau, der har gjort hele denne lånefest mulig. Og alle - såvel banker, finansieringsselskaber, ejendomsdevelopere og forbrugere m.fl. har jo spillet med, så længe det gik godt, siger Susanne Schøtt, underdirektør i Finansrådet, der er bankernes brancheforening til avisen.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen