Berlingske Business

Banken betaler for brug af internettet

Intelligent Internet: Ny service fra internetselskabet Tiscali giver virksomheder mulighed for at betale for kundernes netbrug. Samtidig skal nettet lagre information om brugerne, så de kun får målrettet information på nettet.

Virksomheder og kommuner skal kunne betale for deres kunder og borgeres brug af nettet. Det er ideen bag en ny service kaldet Intelligent Internet fra det europæiske internetfirma Tiscali. Tiscalis 150.000 danske modemkunder tilbydes nu som forsøg, at kunne bruge netbanker, hvor bankerne betaler for opkoblingen, så længe man er på bankens hjemmeside. Det er en teknik, som løbende er eksperimenteret med, men nu går Tiscali ud med tjenesten i Danmark og på længere sigt kan den spredes til alle det italienske Tiscalis europæiske selskaber.

Som 80-numre

Det er en god chance for udviklingsselskabet One2one Networks A/S, der har udviklet tjenesten for Tiscali.

»Vores tjeneste lærer netbrugernes færden på nettet at kende og kan dirigerer betalingerne for brugen af nettet hen til andre end kunderne. Vores første eksempler er i dag med netbanker, men i fremtiden kan det blive en tjeneste for varehuse, kommuner og andre, der gerne vil knytte et bånd til deres netbrugere,« siger adm. direktør Jørgen Evers fra One2one Networks.

Det vil i praksis svare til et 80-nummer for internetbrugere som vi kender det fra den almindelige telefon i dag.

I dag har Tiscali et samarbejde med Skandia Banken, Alm. Brand og Løkken Sparekasse samt portalen Sol.dk. Men Tiscali vil forsøge at sælge løsningen bredt.

For bankerne virker det sådan, at de tilbyder en gratis internetforbindelse, så længe en kunde bruger sin netbank. Men tjenesten kan udvides voldsomt til også at overvåge kundernes brug af nettet på bankens hjemmeside og tilbyde service og tilbud, der er relevant for den enkelt kunde.

Det er en service, der kan støde mod lovgivningens rammer.

Databaser

»Vi har udviklet tjenesten, så den er inden for persondatalovens rammer, men det vil være op til virksomhederne i praksis at overholde loven,« siger Jørgen Evers.

Han ser det som en service, som både virksomhederne og kunderne får glæde af. Kunderne får betalt forbindelsen, så længe de besøger virksomhedens netside, og virksomheden kan så målrette informationen efter kundernes valg på nettet og stille kunden direkte spørgsmål om interesser og præferencer. Og efterhånden vil man så blive præsenteret for produkter målrettet mod ens behov, når man besøger hjemmesiden.

På sigt kan virksomheden opbygge databaser med information om kunderne. For eksempel at en kunde har børn, interesserer sig for mad, IT og fodbold og så plante relevant information i de kategorier, når man besøger siden næste gang.

Men loven kræver, at brugerne giver lov til denne registrering.

Hos Tiscali tror man, at tjenesten kan give nettet større værdi for brugerne.

»På længere sigt kan metoden også bruges til at opkræve penge for besøg på bestemte netsider eller opkræve betaling for at læse bestemte artikler, hvilket bliver afregnet på kundens internetregning hos os. Det vil skabe grobund for firmaer til at sælge tjenester på nettet, som kan opkræves nemt,« siger Anne Margrethe Hefting, der er ansvarlig for tjenesten hos Tiscali.

Men på det område er konkurrencen hård. Tiscalis produkt er kun for Tiscalis egne kunder. Men samtidig udvikler over 40 danske internetsites samt de toneangivende banker tilsvarende betalingsmodeller til nettet.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen