Berlingske Business

Bankbosser skummer bonusfløden

Verdens største bank, Citigroup, er i det generøse hjørne efter gode resultater sidste år. Formand og eksdirektør Sandy Weill hjemtager 29 mio. dollar - ca. 174 mio. kroner - i bonus alene. Og så var han endda kun direktør i ni måneder.

NEW YORK

Efter rædselsåret 2002 fik verdens førende bankmand, Sandy Weill fra Citigroup, slet ingen bonus. Men nu har han taget revanche.

For 2003 fik Weill 29 mio. dollar - ca. 174 mio. kroner - i bonus foruden sin almindelige løn på en mio. dollar - ca. seks mio. kroner.

Som om det ikke var nok, begavede bankkoncernen ham med 2,5 mio aktieoptioner og »anden kompensation« på lidt over 670.000 dollar - ca. fire mio. kroner - så hans samlede kompensation for besværet med at være formand og i ni måneder sidste år også direktør for Citigroup nåede op på en værdi af ca. 44 mio. dollar eller omkring 264 mio. kroner.

Ikke dårligt for en mand på 71.

Men Weills lønpakke er faktisk ikke den største for 2003 i USAs højoktan finansverden. Den nu pensionerede tidligere direktør for kreditkortfirmaet MBNA Corporation, Charles Cawley, vandt med et hestemulehår. Hans lønsum nåede op på 45 mio. dollar - ca. 270 mio. kroner.

Og der er langt op til velmagtsdagene i 1990erne, hvor finansbossernes lønpakker nemt kunne andrage trecifrede millionbeløb. I dollar.

Den tid fik Sandy Weill med, men hans efterfølger som direktør for Citigroup, Charles Prince, måtte sidste år nøjes med lasede lige under fire mio. kroner i løn, 42 mio. kroner i bonus og 19 mio. aktier - ikke optioner. Den samlede værdi er dog trods alt på ca. 29 mio. dollar - omkring 174 mio. kroner.

Men så sørgede Prince, der tog over fra Weill som koncerndirektør sidste efterår, også for en stigning i overskuddet på 17 pct.

Børsboss i relief
Bankernes bonusboom stiller sagen om New Yorks børs' tidligere boss, Richard Grasso, i relief. Han måtte gå af sidste september efter offentlig kritik af hans lønpakke, som i alt androg 189,5 mio. dollar - ca. 1,1 mia. kroner.

Men det meste af beløbet er foranskubbede, ikke-hævede løn- og frynsepakker, som Grasso havde optjent gennem årene. Den højeste løn, Grasso fik i et enkelt år, var 31 mio. dollar - ca. 186 mio. kroner i 2001. De høje summer skyldes bl.a., at Grasso ikke kunne få optioner som andre i finansverdenen - børsen er ikke noget aktieselskab.

Den tidligere leder af børsbestyrelsens lønudvalg, Kenneth Langone, forsvarede for nylig Grassos løn som passende og i overensstemmelse med niveauet i lignende job.

Myndighederne er lige nu i færd med at undersøge, om det er muligt at lægge sag an mod såvel Grasso som bestyrelsesmedlemmer à la Langone i forbindelse med Grassos løn.

Den seneste lønfest hos Citigroup vil ikke gøre opgaven nemmere.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen