Berlingske Business

Bagmandspolitiet kunne ikke hjælpe

Advokat ville sikre 599 millioner IT Factory-kroner. Bagmandspolitiet kan på ethvert tidspunkt af døgnet få spærret en konto, men det skete ikke.

- Kom igen mandag den 1. december klokken otte med dokumentationen.

Sådan lød svaret fra Bagmandspolitiet til en advokat med tilknytning til det nu konkursramte IT Factory, da han søndag den 30. november klokken cirka 16 telefonisk bad Bagmandspolitiet om bistand til at sikre et beløb på 599 millioner kroner.

Det fremgår af et svar til Folketingets Retsudvalg fra justitsministeren.

Retsudvalget ville vide, om det ikke er muligt for Bagmandspolitiet at få spærret en konto på en søndag - som IT Factorys nu forhenværende bestyrelsesformand Asger Jensby havde været fremme med i pressen.

Bagmandspolitet kan på ethvert tænkeligt tidspunkt få spærret en konto, fremgår det af svaret til Retsudvalget. Men det skete bare ikke.

- Det var ikke muligt at vurdere anmeldelsen på baggrund af en telefonisk henvendelse, og det blev derefter aftalt, at repræsentanter fra det pågældende firma skulle møde personligt i Statsadvokaturen mandag den 1. december klokken 08.00 med den dokumentation, der foreløbig kunne fremskaffes om den mistænkte kriminalitet, fremgår det af svaret.

Advokatens anmodning blev fremsat dagen før, IT Factory-direktør Stein Baggers milliardsvindel og flugt under en rejse til Dubai blev kendt i offentligheden.

Det var søndag ikke muligt for Ritzau at få oplyst, om pengene rent faktisk blev beslaglagt mandag den 1. december - mere end et halvt døgn efter anmodningen.



/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen