Berlingske Business
17:32Renten faldt tilbage torsdag

Back to Business

Disney-aktionærer i oprør over enerådig koncern-topchef

Tusindvis af Disney-aktionærer valfartede i onsdags til Philadelphia for at deltage i mediegigantens generalforsamling og give udtryk for deres utilfredshed med koncernens bestyrelsesformand og topchef, Michael Eisner. Aktionærerne har i månedsvis anklaget ham for at være enerådig og ødelægge Disneys gode navn. Oprøret lykkedes delvist, idet Eisner nu forlader formandsposten i bestyrelsen, men beholder jobbet som øverste chef. Formandsposten i bestyrelsen overlader han til den hidtidige næstformand, tidligere senator George Mitchell. Men det er næppe nok til at mildne de utilfredse aktionærer, som mener, de to blot vil fortsætte det parløb, de har kørt indtil nu.

Tankpasser Knutsen

TÆNKETANK. En stribe topchefer i dansk erhvervsliv kan i det næste års tid se frem til masser af nye udfordringer. De har nemlig sagt ja til at indgå i regeringens nye tænketank, der skal finde ud af, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Tankpasser bliver Anders Knutsen, der også er formand for Danmarks Erhvervsråd. Regeringen frygter ikke overraskende, at de kommende års fortsatte globalisering vil flytte endnu flere danske arbejdspladser til lavtlønslande.

PFA-prop sat i

KONSOLIDERING. Efter at pensionskoncernen PFA med adm. direktør Henrik Heidebys ord »var nede at suge gulvvand i 2001« har man nu fået vendt udviklingen. Investeringsafkastet på 6,5 pct. i 2003 var blandt pensionsmarkedets bedste og nu skal der kæmpes om nye markedsandele, lovede Heideby ved regnskabspræsentationen i torsdags. Optimismen er med andre ord tilbage i hovedsædet i Marina Park i Københavns nordhavn. Kunderne må så håbe på, at den er udtryk for en realistisk vurdering af PFAs temperatur - i hvert fald mere realistisk end den temperaturmåler øverst på Marina Park, der konsekvent vinteren igennem har vist en lufttemperatur to grader over virkelighedens.

Mega-ølfusion

KONKURRENCE. Den belgiske ølgigant Interbrew fusionerede i onsdags med brasilianske AmBev og skabte dermed verdens største ølproducent. Fusionen har en samlet værdi på 23 mia. dollar (ca. 140 mia. kr.), og ølanalytikere vurderer, at fusionen måske bliver startskuddet til en ny konsolideringsbølge i sektoren. De samme analytikere er dog ikke ubetinget tilfredse med Interbrews strategi: Fusionen får blandt andet prædikatet »værdiødelæggende«, og andre ser Interbrews fremgangsmåde som endnu et eksempel på, at selskabet lider af volumensyge.

Cigaret-bonanza

Skandinavisk Tobakskompagni, som i sidste regnskabsår fik et overskud efter skat på 1,5 mia. kr., frygter, at det danske marked vil blive oversvømmet af smuglercigaretter, når en række østeuropæiske lande bliver medlem af EU fra 1. maj. Adm. direktør Jørgen Tandrup, Skandinavisk Tobakskompagni, hæfter sig ved, at en pakke cigaretter, der herhjemme koster knap 30 kr., for eksempel koster under en tier i Letland og Polen.

Usikker SAS-plan

SAS-ledelsens egen frist for forhandlingerne om nye overenskomstaftaler udløb i tirsdags uden, at der var kommet hul på de vigtige aftaler med piloter og kabinepersonalet. Flykoncernens bestyrelse mødes på onsdag, hvor resultaterne skal vurderes. Lykkes det ikke at komme i mål med alle aftaler, ligger det i luften, at der gennemføres alternative besparelser for at nå sparekravet på to mia. kr.

Succes for Flösser

En af den virtuelle verdens kreative hjerner, Janos Flösser, der er medgrundlægger af selskabet IO Interactive, høster nu frugterne af sit eget og medejernes arbejde. Selskabet blev i torsdags solgt til engelske Eidos PLC for den nette sum af 256 mio. kr. Flösser og de seks andre grundlæggere deler de 103 mio. kr. af salgssummen.

Bonde om Bonde

Den tidligere B&W-ejer, Jan Bonde Nielsen, der i september sidste år stod bag det konsortium, der bød på FLS Industries, har ikke meget til overs for dansk presse. Faktisk så lidt, at det er mange år siden, han sidst har udtalt sig. Nu har han til gengæld lavet sin egen internet-hjemmeside, hvor interesserede kan få et indblik i, hvad han får tiden til at gå med. Som Berlingske Business kunne fortælle i onsdags, har han dog været noget selektiv. Der er således ingen omtale af hans år i virksomheden United Dutch, der kollapsede i 1997.

FLS sælger ud

FLS-koncernen kunne i torsdags præsentere et dundrende underskud på næsten tre mia. kr., men de dystre tal gled lidt i baggrunden, da bestyrelsesformand Jørgen Worning samtidig kunne meddele, at de to cement-guldæg, Aalborg Portland og Unicon er sat til salg. Salgsprisen skønnes at ligge i omegnen af fire mia. kr., og der er tilsyneladende mange interesserede købere. Christian Kjær, største aktionær i Pogagua, der kontrollerer FLS, er dog langt fra tilfreds med frasalgsplanerne. Han foretrækker at sælge hele FLS til Jan Bonde Nielsen.

Og de pusted' og de...

Markedet har altid ret. Det er den holdning, mange topchefer lægger for dagen, når de bliver afæsket et svar på, om kursen på deres virksomheds aktier er rigtig. Men så simpelt er det ikke. I hvert fald advarer flere aktieeksperter og analytikere om, at det nuværende kursniveau på Københavns Fondsbørs er for højt. De professionelle investorer holder sig i vid udstrækning væk i øjeblikket, det er de private investorer, der driver kurserne i vejret.

Mathiesen prøver igen

Michael Mathiesen, en af IT-branchens og dotcom-tidens guldfugle, har heldigvis ikke opgivet ævred trods nedturen med 2M Invest. I dag er han adm. direktør for resterne af det kuldsejlede svenske IT-eventyr, Cellpoint, der i sine velmagtsdage for ganske få år siden havde en børsværdi på 10 mia. kr. Virksomheden lever at at sælge IT-løsninger og fokuserer nu på mobilløsninger til lavpris.

Gevinst til Codan-ejere

Efter at Berlingske Tidende i sidste uge kunne fortælle, at forsikringskoncernen Codan havde været millimeter fra at sælge sit livselskab, er der for alvor kommet skub i Codan-aktien, som er steget 12 pct. I markedet gættes der på, at det kun er et spørgsmål om tid, før et nyt overtagelsesforsøg ser dagens lys.

Lange Junckers-næser

Akkurat som Junckers-aktionærer, medarbejdere og medier havde indstillet sig på, at der kun var to interesserede købere til Junckers Industrier i Køge, kom investeringsselskabet Axcel ind fra højre og fik Junckers-bestyrelsens accept til at købe Køge-virksomheden for 100 mio. kr. Beskyldninger om dobbeltspil fløj straks i luften fra de forsmåede bejlere, men alt tyder på, at Junckers-bestyrelsen får aktionærernes opbakning.

Termas lydmur

Langt om længe ser det nu ud til, at dansk erhvervsliv kommer at nyde godt at regeringens beslutning om at Danmark deltager i udviklingen af fremtidens jagerfly, Joint Strike Fighter. Århus-virksomheden Terma er en af verdens førende producenter af højteknologisk militært isenkram, og virksomheden har netop modtaget sin første ordre til projektet, der har et samlet budget på svimlende 3.000 mia. dollar. Terma-ordren er ganske vist på beskedne 8,5 mio. dollar, men den vurderes alligevel som et gennembrud for danske virksomheders deltagelse i projektet.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen