Berlingske Business

Både Securicor og Falck kommer i KFX-indekset

KFX-indekset kommer til at omfatte både Group 4 Securicor og Falck, når den store fusion og opdeling finder sted i efteråret.

De nye Group 4 Falck-aktier, Group 4 Securicor og Falck, kommer begge med i KFX-indekset med de mest omsatte aktier, når Group 4 Falck og britiske Securicor efter planen fusionerer i løbet af tredje kvartal og skiller redningskoncernen Falck ud som et selvstændigt børsnoteret selskab.

Det har København Fondsbørs nu besluttet. Og for at sikre at den nye store Group 4 Securicor-aktie også kommer med i det næste KFX-indeks, har fondsbørsen indført nye regler for nynoterede aktier.

For det første vil et nynoteret selskab kunne komme ind i KFX-indekset midt i en valgperiode, hvis selskabet blot har været noteret i 10 dage, og fondsbørsen skønner, at det må være et af de mest handlede.

Vil komme hurtigere i KFX
For det andet vil nynoterede selskaber kunne komme ind i det kommende KFX-indeks, selvom man kun har kunnet måle den afgørende omsætning i en kortere periode end den, der normalt er afgørende for, hvilke selskaber der skal med i fondsbørsens superliga.

»Det sikrer, at Securicor vil kunne komme ind i det nye KFX-indeks, selv om aktien kommer meget sent ind udvælgelsesperioden frem til 1. december 2004,« siger underdirektør Peter Belling fra Københavns Fondsbørs.

Han understreger, at nye selskaber, der kommer ind i indekset efter disse nye regler, ikke vil presse andre selskaber ud af indekset.

»Vi gør det her, fordi vi gerne hele tiden vil have KFX til at afspejle de store likvide selskaber. Vi vil gerne sikre at nye selskaber hurtigt kan komme i KFX og fortsætte ved næste udvælgelse. Men samtidig vil vi sikre, at de ikke presser andre ud,« siger Peter Belling.

Stor betydning for aktionærer
Det har stor betydning for aktionærerne, om et selskab er med i KFX-indekset eller ej. Når KFX-indeksene med de 20 mest handlede aktier udpeges to gange om året, kan man direkte se, at nye KFX-selskaber oplever pæne kursstigninger, mens nedrykkerne tilsvarende lider kursfald.

I forbindelse med de nye regler om nynoterede aktier skal det for en god ordens skyld bemærkes, at Peter Belling ikke har kendskab til selskaber, der står på spring til en børsnotering.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen