Berlingske Business

Axcel tester Junckers mindre aktionærer

Axcels redning af Junckers stiller de kritiske småaktionærer på prøve. For Axcels redningsplan vil vise, om aktionærerne reelt er villige til at skyde penge ind i virksomheden.

Direktionsgangen på Junckers fabrikker er formentlig den mindst prangende blandt danske børsnoterede selskaber. En håndfuld mandskabsbarakker danner rammen for koncernens topledelse.

Her har Berlingske Tidende sat Junckers bestyrelsesformand Axel Nørskov Laursen, selskabets direktør Flemming Viskum og Axcels direktør Christian Frigast i stævne til en snak om Junckers nye liv.

I nogle uger har Junckers små aktionærer været i oprør over, at konsortiet med Lorentz Jørgensen og Mogens de Linde koblede de små aktionærer ud af forsøget med at redde virksomheden.

Ifølge Christian Frigast bliver de kommende uger en lakmusprøve på, om der er vilje til handling bag aktionærernes krav om at være med.

Axcel tilbyder de nuværende aktionærer, at de kan være med til at eje 25 procent af virksomheden, når den i løbet af foråret genopstår som et unoteret selskab.

»Det vil teste seriøsiteten i de mange udsagn, der har været i pressen i de seneste uger. Nu kan de nuværende aktionærer komme med på samme vilkår som os. Vi har forsøgt at lave en balanceret løsning over for alle parter. Accepterer aktionærerne løsningen, er de meget velkomne til at være med,« siger Christian Frigast, Axcels administrerende direktør.

Som beskrevet i Berlingske Tidende i går får Axcels redningsplan direkte økonomiske konsekvenser for Junckers aktionærer. Aktiekapitalen nedskrives til nul, og dermed har de mistet hele deres investering. Deres mulighed for at skyde penge ind igen, sker på helt andre vilkår end hidtil. Axcel lever af at investere i virksomheder, beholde dem nogle år for herefter at videresælge dem. Og det er ikke sikkert, at de små aktionærer kan trække sig ud undervejs.

»Vi mangler at finpudse modellen. Men udgangspunktet er, at man træder ind sammen med Axcel i en unoteret investering med de plusser og minusser, det har. Men udgangspunktet er, at man træder ind for at være i investeringen i lige så lang tid som os og på samme præmisser som os,« siger Christian Frigast.

Ifølge Frigast er Junckers en god virksomhed med topmoderne udstyr og loyale medarbejdere. »Den har et gældsproblem, som vi vil tackle med en finansiel rekonstruktion. Selve produktionsapparatet har ikke brug for en revolution, for det er i topklasse,« siger Christian Frigast.

Skal ikke bygge om
Dermed maner han en pæl gennem udsagn fra de Linde, som tidligere har oplyst, at virksomheden var nedslidt.

Jørgensen og de Linde har også krævet en grund tilbage fra Køge Kommune, fordi det ifølge erhvervsfolkene var helt afgørende at få bygget en ny produktionslinie.

»Det er rigtigt, at vi har et problem med vores interne logistik. Men det vil aldrig nogensinde kunne betale sig at bygge om,« siger bestyrelsesformand Axel Nørskov Laursen.

Axcel har haft kig på Junckers siden 1999. Men blandt andet virksomhedens gæld har indtil nu forhindret, at et køb kunne blive en lønsom investering. Men i forbindelse med betalingsstandsningen i november blev Axcel igen opfordret til at overveje et køb. Siden da har investeringsselskabet i hemmelighed arbejdet med en plan for overtagelse af virksomheden.

Mens Lorentz Jørgensen og Mogens de Linde offentliggjorde deres planer om køb af Junckers for to uger siden, har Axcel holdt lav profil.

»Vi er diskrete. Nogen vil måske sige, at vi er kommet som en tyv om natten, men vi har ikke haft interesse i at deltage i den polemik, der har været, og vi diskuterer ikke i medierne, hvad vi har lyst til at købe,« siger Christian Frigast.

Junckers bestyrelse valgte Axcel, fordi det var det bedste bud, oplyser bestyrelsesformand Axel Nørskov Laursen.

»Axcel bød 25 mio. kr. mere end de andre. De er kapitalmæssigt langt stærkere end Lorentz Jørgensen og Mogens de Linde. De har solid erfaring med opkøb, optimering og drift af industrivirksomheder. Samtidig får de nuværende aktionærer mulighed for at være med. Det er en pakke, som vi ikke kan være andet end tilfredse med,« siger han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen