Berlingske Business

Auken taber spillet om NESA

Nyhedsanalyse: Hvordan kan man liberalisere et elmarked uden priser, som afspejler, hvad tingene reelt er værd? Svend Auken forsøgte at løse problemet, så NESAs kommunale ejere ikke skulle vandre bort med en milliardcheck. Nu ser det ud til, at de gør det alligevel.

Havde Svend Auken vidst, hvad han ved i dag, havde den omstridte Lex-NESA lov set meget anderledes ud.

Hele ideen med den omstridte lov, som den tidligere socialdemokratiske miljø- og energiminister var hovedarkitekten bag, var at undgå, at de kommunale ejere af elselskabet skulle indkassere en milliardgevinst, når el-markedet blev liberaliseret.

Det drejer sig om ret og rimelighed, pointerer Auken fortsat: Kommuner som Gentofte skal selvfølgelig have forrentet deres indskudte kapital, men de skal ikke profitere af, at de sjællandske elforbrugere har betalt for, at selskabet i dag er mange milliarder værd. Pengene tilhører forbrugerne, og da man ikke kan sende dem en check, så tilhører de i det mindste staten. Derfor blev det fastlagt ved lov, at gevinsten ville blive modregnet i statens bloktilskud til de kommunale ejere.

Men Auken tog ikke højde for, at værdien af den indskudte kapital viste sig at være en fleksibel størrelse. Stort må chokket have været, da Energitilsynet besluttede, at den bogførte værdi - og dermed den frie egenkapital eller den indskudte kapital forrentet, som netop ikke skulle modregnes i bloktilskuddet - var alt for lille.

En bekendtgørelse fra 1977 gør det muligt for energiforsyningsselskaber, at bogføre deres egenkapital på en lettere besynderlig måde. For eksempel kan et kraftvarmeværk til en værdi af fire milliarder, finansieres ved at forbrugerne betaler tre-fjerdedele på forhånd via elprisen, og den sidste milliard hentes ind på sigt via priserne.

Det betyder, at den bogførte værdi for et spritnyt kraftvarmeværk kan være på én milliard kroner, og den konstruktion skaber problemer, når planen er at liberalisere hele det danske el-marked. Hvordan skal man f.eks. kunne ekspropriere et elselskab uden at betale ejerne, det som selskabet reelt er værd?

Energitilsynet har nu forsøgt at forberede liberaliseringen ved at pålægge selskaberne at bogføre genanskaffelsesprisen. En ellers rimelig beslutning, der bare betyder, at de reelle værdier i selskaberne afspejles - hvis ikke det lige var for Lex-NESA og Aukens definition af retfærdigheden.

Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen og resten af regeringen kan nu læne sig tilbage. De har, set med egne øjne, en total vindersag. Godt nok løber de fra deres løfte om at afskaffe Lex-NESA, som de dybest set opfatter som ekspropriation. Men de kan genbruge Aukens argumenter og opretholde Lex-NESA med henvisning til almenvellet og retfærdigheden, samtidig med, at de sikrer Gentofte Kommune og de andre ejere en betydelig gevinst.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen