Berlingske Business

Asiens økonomi blæses ikke omkuld af flodbølge

Katastrofen i Det indiske Ocean rammer turistområderne hårdt, men den får næppe varige økonomiske konsekvenser.

Hvis de menneskelige konsekvenser af den asiatiske flodbølge er ufattelige, bliver de økonomiske konsekvenser til gengæld formentlig overkommelige. Selv om ingen endnu har overblik over katastrofens totale ødelæggelser, er den almindelige vurdering, at de ikke i længden vil tynge de asiatiske økonomier.

»I og med at katastrofen mest har ramt turistområder og ikke industriområder og vigtig infrastruktur, har det mindre betydning,« siger Asien-analytiker Thomas Harr fra Danske Bank og tilføjer, at selv om den vigtige turistindustri er ramt hårdt, er dens betydning ikke altafgørende: »I Thailand kommer 40 procent af turistindtægterne fra (hårdt ramte) Phuket, og det kan have en effekt på kort sigt. Men selv i Thailand udgør turismen kun seks procent af økonomien, så det er overkommeligt.«

I Asien tog aktiemarkederne situationen nogenlunde roligt. I Thailand, som reagerede mest voldsom, faldt aktierne 1,5 procent i går, selv om luftfartsselskaber og andre i rejsebranchen kunne lægge et par procent til dette tab. Thai Airways mistede 3,47 procent, mens Singapore Airlines slap med 0,87. I Europa var det mest forsikringsselskaber og rejsebureauer, der faldt.

Hurtigt glemt
Stedvist står turistindustrien til enorme øretæver. På Sri Lanka, der efter et årtis borgerkrig endelig så turistindustrien boome igen med en halv million besøgende, blev en række vigtige hoteller på sydkysten eksempelvis ødelagt.

Men der og andre steder holder turisterne sig næppe væk længe, da risikoen for en ny, altødelæggende tsunami er mikroskopisk. Dermed bliver turisteffekten af flodbølgen derfor efter al sandsynlighed langt mindre end efter fugleinfluenzaen i regionen, der alene i Thailand sænkede turisttallet med 7,4 procent.

Det ændrer ikke på, at den lokale effekt vil være katastrofal. 19 millioner mennesker lever af turisme i regionen, der har oplevet 45 procents vækst alene i 2004, og mange af dem står i hvert fald midlertidigt uden job.

I det hele taget er også den personlige økonomiske katastrofe overvældende, selv om fattige mennesker ikke tæller meget i de økonomiske statistikker: »Mange folk har fået hele deres levebrød, selve deres fremtid ødelagt på sekunder,« sagde en FN-repræsentant til CNN.

Omvendt vil lande som Indonesien, hvis turistområder som Bali blev skånet, formentlig opleve en øget tilstrømning af turister, der ellers ville være taget til eksempelvis Thailand.

Få forsikringer
Heller ikke forsikringsselskaberne kunne i går overskue, hvilke erstatningskrav der ventede dem. Men en talsmand fra forsikringsmarkedet Lloyd's tog det roligt: »Vi regner med, at vores udbetalinger vil begrænse sig til feriehoteller, personlige ulykker, rejseforsikring og maritime risici.«

Hans ro skyldes formentlig, at meget i regionen ikke er forsikret. Det, der er forsikret, er ofte dækket via lokale og ikke internationale selskaber. Desuden er fattige mennesker sjældent forsikrede.

Vurderingen er, at udbetalingerne bliver langt mindre end efter en række voldsomme orkaner på den amerikanske østkyst i efteråret, der har kostet 21,5 mia. dollar. Forsikringsbranchen er i øvrigt vant til lidt af hvert efter et år med rekordstore 105 milliarder dollar i udbetalinger efter naturkatastrofer.

Den største effekt kan meget vel blive på landenes nationale budgetter, der kommer til at betale for meget af oprydningen og genopbygningen af veje og anden infrastruktur. Men med generelle vækstrater i regionen på fem procent eller mere bliver effekten heraf nok heller ikke varigt mærkbar. Regeringer over hele verden og internationale organisationer som Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken stod i går i kø for at tilbyde deres hjælp til at inddæmme katastrofen. Verdensbanken vurderer, at behovet for hjælp udgør fem milliarder dollar, hvilket svarer til, hvad Centralamerika modtog ovenpå den ødelæggende orkan Mitch i 1998.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen