Berlingske Business

Asien som læreplads til chefjob

I samarbejde med Berlingske Nyhedsmagasin sætter Business Søndag fokus på unge talenter fra Danmark med ambitioner, internationalt udsyn og job i udlandet.Som management trainee i indkøbsforeningen Intergroup skal 27-årige Nikolaj Hancke på to år bo og arbejde fem forskellige steder i Asien. Bagefter venter et lederjob i Indien.

Sparkedragter, vinterjakker og håndklæder. Kontorlokalerne hos Intergroup i Asien bugner af varer, som senere ender på hylderne i Kvickly. Og Nikolaj Hancke er en af dem, der sørger for, at kvaliteten er i orden.

Siden januar har han været management trainee i Intergroup Far East Limited, som er ejet af Coop Norden, Coop Italia og finske Tradeka.

Planen er, at han i løbet af to år skal bo og arbejde i henholdsvis Hongkong, Vietnam, Pakistan, Indonesien, Bangladesh og Indien. Alt sammen for at køre den 27-årige dansker i stilling til et lederjob for den 140 mand store indkøbsforening, der har hovedsæde i Indien.

Derfor bruger han det meste af sin tid på at observere, rejse og deltage i møder og besøge de mange fabrikker, som Intergroup samarbejder med.

Han har dog nogle enkelte ordrer, som han ekspederer fra start til slut for at få indblik i hele processen.

»Jeg skulle vænne mig til pludselig ikke at have ansvar for noget bestemt. Jeg er ofte afhængig af at blive sat i gang af andre, og derfor er der gode og mindre gode dage på kontoret. Nogle gange kan jeg blive lidt utålmodig, og så er jeg nødt til at sige, at nu skal der ske noget nyt,« siger han.

Netværket hjalp
Men de »mindre gode« dage bliver let opvejet af alle de spændende rejser rundt i regionen. Og så selvfølgelig guleroden.

»Det er klart, at jeg bliver glad, når jeg tænker på, hvad der venter forude. Det har altid været mit mål at få personaleansvar og lederansvar. Jeg har altid arbejdet meget og synes, at det er spændende at få succes den vej,« siger han.

Ud over gode engelskkundskaber var det talentet for at lede og arbejde struktureret samt det store netværk i Coop Norden, som var den overvejende grund til, at Nikolaj Hancke løb med den eftertragtede stilling, som var slået op i alle de lande, hvor Intergroup er repræsenteret.

Med et skattetryk på 10-12 procent er jobbet i sig selv en økonomisk gevinst; men det er helt andre motiver, der ligger bag beslutningen om at arbejde i udlandet.

»Det er selvfølgelig guf for en dansker at betale så lidt i skat, men det er ikke en motivation i sig selv. Det er det karrieremæssige og hele oplevelsen og udfordringen ved at arbejde i udlandet, som er vigtigst for mig. Jeg tror, at jeg har et godt kort på hånden, når jeg engang kommer hjem til Danmark, fordi jeg kender menneskene og kulturen bag produkterne. Og danske virksomheder stopper nok ikke med at købe ind i Kina lige med det samme,« siger han.

Alt var nyt
Indtil videre ligger Nikolaj Hanckes fremtid i faste rammer, for når han om 18 måneder afslutter sit trainee-forløb, skal han til Indien, hvor chefstolen i Intergroup venter. Her får han en periode sammen med den nuværende chef for at sikre en glidende overgang. Og når han først har sat sig i til rette, er det ikke godt at vide, hvornår han kommer hjem.

»Før jeg tog af sted, gjorde jeg op med mig selv, om der var noget i det for mig. Jeg vidste, at jeg skulle gennem en svær proces som Palle alene i verden, og de første tre uger var ikke sjove. Alt var nyt. Både job, kolleger og bolig. Nu har jeg efterhånden vænnet mig til at rejse så meget, og det er samtidig lykkedes mig at opbygge et netværk.«

Før september var Nikolaj Hancke i Hongkong, og efter september drog han videre til Vietnam, hvor han startede forfra med at opbygge netværk. Men han bliver ikke helt så ensom, for planen er, at hans kæreste flytter ud til ham til næste år.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen